Ledige jobs

Her viser vi løbende hvor mange ledige jobs vi har. Jobannoncerne er opdelt i to hovedkategorier, nemlig vikarvagter og faste stillinger.

Bemærk: de fleste vikarvagter kræver forudgående erfaringer. Vikarvagter hos brugere der benytter respirator, kræver at dine erfaringer er verificerede med relevante kursusbeviser.

Opret din profil
For at søge de jobs du ser på siden her, kræver det blot at du opretter en profil under Opret Profil på forsiden. Efter oprettelsen vil du under "Min Side", kunne målrette din søgning yderligere.

På alle stillingsopslag finder du et Job-id og/eller et annoncenummer. Vi beder dig bruge dette nummer, hvis du kontakter os med henblik på at få mere information om jobbet.

God fornøjelse med at søge job hos os!

Stilling: handicaphjælper Oprettet: 04-11-2018
Job start: 01-12-2018 Annoncenr: 85217
 
Arbejdssted: 2000 Frederiksberg Køn: MK
 
 

Jobbeskrivelse

Vil du være en del af vores liv?

Vi er en familie, der søger et empatisk, stærkt og stabilt menneske til at indgå i vores hverdag og aflaste os med børnene. Fordi vores hjælpere bliver så stor en del af vores hverdag, søger vi dedikerede ansøgere, der kan forpligte sig for mindst et år - og meget gerne længere tid.

Vi er to udearbejdende forældre og tre dejlige børn. Jobbet byder på mellem 20 og 30 timer om måneden og er med tiltrædelse asap, gerne fra 1. december.

Det er en fordel, hvis du bor tæt på Frederiksberg og er tidsmæssig fleksibel og har et smittende godt humør, god situationsfornemmelse og erfaring med børn fra arbejde i børnehave eller fritidshjem.
Dine timer vil oftest blive fordelt på eftermiddage fra kl. ca. 15 til 20 samt på lørdage og søndage i seks-otte-timers-vagter og ind i mellem også på en hverdagsmorgen fra kl. 07-09. Timerne lægges i samarbejde tre måneder af gangen ca.

Vi har to døtre på 12 og 6 år og en dreng på tre år. Den store pige er handicappet, hun har i dag svært ved at gå og styre sine bevægelser, men er ellers velfungerende, glad og initiativrig og har et fint sprog. Hun bruger gangstativ og kørestol og elsker at cykle på sin trehjulede cykel, tumle, svømme, spille Ipad og være kreativ. Lillesøster har samme handicap, men er endnu ikke så mærket af handicappet.

I jobbet vil der være brug for, at du kan håndtere den store pige, både når hun skal i bad og har lyst til at komme ud i verden og gå på cafe og købe ind, og så skal du også have mod på at tumle og træne på gymnastikmåtten med de små, male akvarel og lave julegaver. Desuden skal du ikke have problemer med at sætte kærlige, men bestemte grænser, når ungerne prøver dem af.

Med andre ord skal man kunne multitaske og synes om en god portion gang i den og kunne gå og til fra perlebakken, madlavningen og vasketøjet. I jobbet vil du være meget tæt på alle i familien, hvorfor det er vigtigt, at du kan lide os, og vi kan lide dig. :-)

Hvis du er interesseret, så send en ansøgning med tlf.nr. og evt. et billede, hvis du har lyst, på glavindo@gmail.com samt crkoch@gmail.com
Første samtale er over telefonen, og hvis kemien er der, vil vi gerne se dig herhjemme til en kop kaffe og en snak.

Bemærk: Din ansøgning formidles direkte til brugeren og ikke via DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du modtage vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok