Ledige jobs

Her viser vi løbende hvor mange ledige jobs vi har. Jobannoncerne er opdelt i to hovedkategorier, nemlig vikarvagter og faste stillinger.

Bemærk: de fleste vikarvagter kræver forudgående erfaringer. Vikarvagter hos brugere der benytter respirator, kræver at dine erfaringer er verificerede med relevante kursusbeviser.

Opret din profil
For at søge de jobs du ser på siden her, kræver det blot at du opretter en profil under Opret Profil på forsiden. Efter oprettelsen vil du under "Min Side", kunne målrette din søgning yderligere.

På alle stillingsopslag finder du et Job-id og/eller et annoncenummer. Vi beder dig bruge dette nummer, hvis du kontakter os med henblik på at få mere information om jobbet.

God fornøjelse med at søge job hos os!

Stilling: Handicaphjælper Oprettet: 02-12-2018
Job start: 01-01-2019 Annoncenr: 85988
 
Arbejdssted: 2840 Holte Køn: MK
Krav: Kørekort
 
 

Jobbeskrivelse

Jeg er en frisk og ungdommelig mand på 69 år med ALS, der mangler en hjælper et par dage om ugen. Vagterne vil primært ligge fra 7-19 på hverdage, 7-22 på onsdage samt 8-17 i weekenden.

Jeg bor i hus i Holte sammen med min kone, der arbejder i dagtimerne. Vi har en grøn og sund livsstil, og jeg interesserer mig bl.a. for ernæring, kultur, bøger og film.

Jeg forventer, at du har erfaring som handicaphjælper, ikke ryger, er pålidelig og rolig, at du har god ordenssans og kan underholde dig selv med computer eller bog, mens jeg gør det samme. Dine arbejdsopgaver vil være hjælp til personlig pleje ift. bad og toilette. Jeg skal have hjælp til påklædning, madlavning, servering, at spise og lignende samt hjælp til at skrive på computer. Ligeledes vil der ind imellem være lettere huslige opgaver. Flere gange ugentlig går jeg til fysioterapeut og træning, hvor du skal køre mig og hjælpe med diverse. Der vil også være andre aktiviteter ud af huset.

Jeg kan tale og gå indendørs med lidt støtte (langsomt), men har svært ved at bruge mine hænder. Jeg fik ALS diagnosen for 3 år siden, men har klaret mig fint indtil i år. I februar fik jeg hjemmehjælp to gange dagligt, men fra 1/6 var det ikke nok længere hvorfor jeg fik en BPA-ordning.

Jeg har el-kørestol og en stor handicapbus til udendørs transport.

Hvis du er fleksibel, er min familie og jeg det samme!
Jeg glæder mig til at høre fra dig.

(Du aflønnes efter kommunens takster og DUOS varetager lønudbetaling og ansættelsesforhold)

Bemærk: Din ansøgning formidles direkte til brugeren og ikke via DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du modtage vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok