Ledige jobs

Her viser vi løbende hvor mange ledige jobs vi har. Jobannoncerne er opdelt i to hovedkategorier, nemlig vikarvagter og faste stillinger.

Bemærk: de fleste vikarvagter kræver forudgående erfaringer. Vikarvagter hos brugere der benytter respirator, kræver at dine erfaringer er verificerede med relevante kursusbeviser.

Opret din profil
For at søge de jobs du ser på siden her, kræver det blot at du opretter en profil under Opret Profil på forsiden. Efter oprettelsen vil du under "Min Side", kunne målrette din søgning yderligere.

På alle stillingsopslag finder du et Job-id og/eller et annoncenummer. Vi beder dig bruge dette nummer, hvis du kontakter os med henblik på at få mere information om jobbet.

God fornøjelse med at søge job hos os!

Stilling: Handicaphjælper marts/april 2019. Oprettet: 19-02-2019
Job start: 08-04-2019 Annoncenr: 88275
 
Arbejdssted: 2300 København S Køn: MK
Krav: Kørekort
 
 

Jobbeskrivelse

Er du 25-41 år, så kig lige her!

Jeg er en kvinde, midt i 30erne og bosat på Amager. Jeg søger ny handicaphjælper til mit team. Jeg har uddannelse, job, familie og venner. Kort sagt; et dejligt og aktivt liv.

Grundet mit fysiske handicap (cerebral parese) sidder jeg permanent i elektrisk kørestol og er arbejdsleder for 7 hjælpere, der alle arbejder i døgnvagter og i øvrigt dækker hinanden ind ved sygdom og ferie.

Jeg har ben i næsen og lys i pæren, og så er jeg utroligt selvstændig og som min hjælper skal du derfor trives i en rolle, hvor det er mig, der styrer slagets gang og mig der sætter dagsordenen. Du skal med andre ord være mine arme og ben og ikke mit hoved.

Du skal desuden helst have erfaring med jobbet om handicaphjælper (gerne i døgnvagter), kunne varetage personlig pleje, mestre kunsten at være fluen på væggen, være 100 % ikke-ryger, samt være erfaren billist (gerne i kassebil med automatgear) og endelig i besiddelse af et godt slidt kørekort, der mindst er et år gammelt.

Ansøgere uden kørekort eller som har haft det under et år, vil ikke komme i betragtning.

Jeg forventer derudover at du er mødestabil, ansvarlig og meget fleksibel. Du skal som udgangspunkt ikke have andet job, sideløbende med jobbet hos mig, men har du en lille smule, forventer jeg at det kan laves om på med kort varsel og at jobbet hos mig er din absolutte førsteprioritet.

Du vil blive eksponeret for både kat og hund, så du skal være 100 % allergifri og også gerne glad for dyr.

Du ansættes i en fast stilling på 4-5 månedlige døgnvagter plus det løse.
Jobstart er ca. 8. april 2019, måske før. Ansøgningerne til stillingen stiles til handicaphjaelper.nu@gmail.com. Angiv venligst dit telefonnummer i ansøgningen.

Jeg er i fuld gang med sommerferieplanlægningen med mit nuværende team, så du må meget gerne skrive det allerede i din ansøgning, hvis du har planlagt eller ønsket ferie, som jeg skal forholde mig til. Hvis du får jobbet, skal du forvente at arbejde i påsken. Ansættelsessamtaler forventes afholdt snarest.


Jeg glæder mig til at høre fra dig!

Bemærk: Din ansøgning formidles direkte til brugeren og ikke via DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du modtage vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok