Ledige jobs

Her viser vi løbende hvor mange ledige jobs vi har. Jobannoncerne er opdelt i to hovedkategorier, nemlig vikarvagter og faste stillinger.

Bemærk: de fleste vikarvagter kræver forudgående erfaringer. Vikarvagter hos brugere der benytter respirator, kræver at dine erfaringer er verificerede med relevante kursusbeviser.

Opret din profil
For at søge de jobs du ser på siden her, kræver det blot at du opretter en profil under Opret Profil på forsiden. Efter oprettelsen vil du under "Min Side", kunne målrette din søgning yderligere.

På alle stillingsopslag finder du et Job-id og/eller et annoncenummer. Vi beder dig bruge dette nummer, hvis du kontakter os med henblik på at få mere information om jobbet.

God fornøjelse med at søge job hos os!

Stilling: Barselsvikariat Oprettet: 28-02-2019
Job start: 01-05-2019 Annoncenr: 88562
 
Arbejdssted: 2830 Virum Køn: Kvinde
Krav: Kørekort
 
 

Jobbeskrivelse

Mit navn er Vibeke. Jeg har et længerevarende barselsvikariat ledig fra omkring primo maj 2019 inkl. oplæring.
Stillingen er på 4 vagter pr. måned, dog er der 7 vagter i maj måned, da en af mine hjælpere har fået orlov:

Arbejdstiden er 15 timer på hverdage fra 8.00-23.00 og 14 timer i weekenden samt helligdage fra 9.00-23.00. I ferieperioder eller når andre behov opstår, skal du have mulighed for at tage ekstra vagter.

Jeg er 56 år, har sclerose og bor i Virum. Min store passion er at skrive fiktion, hvilket jeg så vidt det er muligt gør hver dag og deltager i kurser og foredrag mv., der har relevans for min skrivning.
I dagligdagen prioriterer jeg sund levestil meget højt og interesserer mig for madlavning, økologi osv.
Frihed og selvstændighed er betydningsfulde drivkræfter i mit liv.

Jeg er kørestolsbruger, og dine arbejdsopgaver vil derfor være at bistå mig i de gøremål, jeg ikke selv kan klare, dvs. personlig pleje, praktiske opgaver og aktiviteter uden for hjemmet m.m.
Du skal være ansvarsbevidst, fleksibel og mødestabil for at passe ind i det i forvejen velfungerende team. Du må meget gerne have noget erfaring inde for faget, og du skal være sikker på, at du vil den form for arbejde og er klar til at tage fat og arbejde selvstændigt. Desuden skal du have mulighed for at arbejde både hverdage, weekender og helligdage.

OBS. Det er et ikke-rygerhjem og kørekort med erfaring er nødvendigt.

Har ovenstående din interesse, så send mig en ansøgning.
Der vil blive afholdt jobsamtaler løbende, så ansøg gerne snarest muligt.

Jeg ser frem til at høre fra dig.

Mange hilsner
Vibeke

Bemærk: Din ansøgning formidles direkte til brugeren og ikke via DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du modtage vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok