Ledige jobs

Her viser vi løbende hvor mange ledige jobs vi har. Jobannoncerne er opdelt i to hovedkategorier, nemlig vikarvagter og faste stillinger.

Bemærk: de fleste vikarvagter kræver forudgående erfaringer. Vikarvagter hos brugere der benytter respirator, kræver at dine erfaringer er verificerede med relevante kursusbeviser.

Opret din profil
For at søge de jobs du ser på siden her, kræver det blot at du opretter en profil under Opret Profil på forsiden. Efter oprettelsen vil du under "Min Side", kunne målrette din søgning yderligere.

På alle stillingsopslag finder du et Job-id og/eller et annoncenummer. Vi beder dig bruge dette nummer, hvis du kontakter os med henblik på at få mere information om jobbet.

God fornøjelse med at søge job hos os!

Stilling: Handicaphjælper Oprettet: 11-03-2019
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 88812
JobId: 102195
 
Arbejdssted: 2600 Glostrup Køn: MK
Krav: Ikke ryger
 
 

Jobbeskrivelse

Handicaphjælper søges til 55-årig kvinde i Glostrup

Om jobbet:
Du vil indgå i et team, hvor du vil være med til at skabe en god og tryg hverdag for hende. Hun har en kronisk inflammatorisk nervesygdom (CIDP) og er derfor ramt af svære lammelser og hun er tracheostomeret. Hun ligger fast i sengen, er tilkoblet respirator hele døgnet og kommunikerer derfor desværre ikke meget med hjælperne.

Det er ikke et krav, at du har respiratorisk erfaring, da du vil blive sidemandsoplært i hjemmet. Oplæringen afsluttes med en kursusdag på RCØ (Glostrup Hospital), hvor dine kompetencer godkendes og du får autorisation til at arbejde som respiratorisk handicaphjælper.

Vagter:
Arbejdet består af 5-6 vagter om måneden hovedsageligt dagvagter. Vi forventer at holdet er selvdækkende og i den forbindelse kan der være ekstra vagter ved ferier og sygdom, her er der også tale om vågne nattevagter.

Dagvagterne er fra kl. 07.30-19.45 og vågne nattevagter er fra kl. 19.30-07.30 alle ugens dage på nær torsdag som er fra kl. 07.30-20.00 og 19.15-07.30.

Vi tilbyder dig en fast stilling, hvor du indgår i et velfungerende team, og deltage i personalemøder ca. hver 3. måned. Derudover vil du få mulighed for sparring med fast rådgiver på vores kontor, som har ansvaret for din trivsel i din ansættelse hos DUOS.
Du skal være ikke-ryger. Der er ingen krav til kørekort.

Vi tilbyder:
- Oplæring i hjemmet samt certificering på Respiratorisk Center Øst (RCØ, Glostrup Hospital)
- Ordnede forhold med løn, pension og øvrige ansættelsesforhold efter overenskomst
- Ansvars- og arbejdsskadeforsikring
- Godt teamsamarbejde og deltagelse i personalemøder

Vi søger:
- Mødestabil
- Ansvarsbevidst
- Ikke-ryger
- Fleksibilitet i forhold til ekstra vagter ved ferie og sygdom

Arbejdsted: Glostrup.

Jobstart: snarest muligt. Jobsamtaler finder sted løbende

Vi ser frem til at høre fra dig!

Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du modtage vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok