Ledige jobs

Her viser vi løbende hvor mange ledige jobs vi har. Jobannoncerne er opdelt i to hovedkategorier, nemlig vikarvagter og faste stillinger.

Bemærk: de fleste vikarvagter kræver forudgående erfaringer. Vikarvagter hos brugere der benytter respirator, kræver at dine erfaringer er verificerede med relevante kursusbeviser.

Opret din profil
For at søge de jobs du ser på siden her, kræver det blot at du opretter en profil under Opret Profil på forsiden. Efter oprettelsen vil du under "Min Side", kunne målrette din søgning yderligere.

På alle stillingsopslag finder du et Job-id og/eller et annoncenummer. Vi beder dig bruge dette nummer, hvis du kontakter os med henblik på at få mere information om jobbet.

God fornøjelse med at søge job hos os!

Stilling: Hjælper Oprettet: 11-03-2019
Job start: 15-04-2019 Annoncenr: 88842
 
Arbejdssted: 3500 Værløse Køn: Kvinde
Krav: Kørekort
 
 

Jobbeskrivelse

Jobbeskrivelse

Ærlig og empatisk kvindelig hjælper søges snarest muligt til en fuldtids stilling eller 2 deltidsstillinger - samt til afløsning i ferieperioder og under sygdom. En typisk vagt vil være fra 8-18, men det kan ind imellem variere. Vagter i helligdage og på aftener kan forekomme. Jeg lægger meget stor vægt på gensidig fleksibilitet og god kemi som vigtige parametre. Så søg, lige meget hvilket timeantal du ønsker.

Jobbet består hovedsageligt af diverse hus- og havearbejde - altså praktisk hjælp til at få en helt almindelig hverdag til at fungere, sekretærarbejde o.m.a. Jeg har haft gigt i 32 år og er kørestolsbruger, men jeg kan gå lidt og klarer nogen personlig pleje selv - så jobbet består herudover af praktiske gøremål i hjemmet samt ledsagelse.

Om mig selv: Jeg er en 58-årig kvinde bosiddende i Værløse. Jeg flytter i nyt hus i Frederikssund om et års tid. Jeg er førtidspensionist og aktiv i handicappolitisk arbejde.
Jeg damper e-cigaret, så det skal du kunne tolerere.

Jeg har endvidere læst visuel kultur på KUA samt miljøbiologi på RUC, hvilket stadig afspejler sig i min hverdag, hvor jeg går op i miljø og genbrug. Jeg elsker havearbejde i min terrassehave, at lave mad og gør-det-selv projekter. Så du skal være klar på at der sker en masse og helst ikke bange for at bruge værktøj.

Hvorfor smide noget ud der kan fixes☺

Når det så er sagt, så forekommer der mange afvekslende aktiviteter. Jeg er meget kreativ (syr, laver keramik, ombetrækker møbler, maler med kalkmaling bl.a.) og får ofte nye ideer - får dog ikke altid gjort tingene færdig i samme tempo. Så du skal kunne tage imod anvisninger, kunne håndtere afbrudt arbejde og alligevel arbejde struktureret - selvom det nogen gange roder lidt. Herudover vil jeg sætte pris på, at du har erfaring med at køre bil - og ikke bange for det er en stor bil - og er villig til at køre økonomisk.

Hvis du er interesseret i jobbet, skal du sende mig en kort ansøgning, hvor du fortæller lidt om dig selv, tidligere erfaring, og hvorfor du søger jobbet. Og ikke mindst, hvornår du kan begynde. Jeg regner med at afholde samtaler i starten af april og med arbejdsstart snarest muligt herefter.

Inden du søger, skal du overveje din transporttid og ikke mindst, om du kan leve af lønnen. Grundlønnen ligger på 130,33 kr. før tillæg for aften og weekender. I gennemsnit vil 120 timer om måneden - med en arbejdsdag i weekenden - give en minimums udbetaling omkring 16.600 kr før skat.

Jeg forventer iøvrigt at du kan se dig selv i jobbet i cirka et år - og selvfølelig gerne meget længere.

For at komme i betragtning skal der stå ”HANDICAPHJÆLPER” i mailens emnefelt!

De venligste hilsner

Vivi Kløcker
Lærkehaven 58
3500 Værløse
vivikpost@gmail.com

Pga. EU’s persondatalov skal jeg have din tilladelse til at opbevare din ansøgning, derfor denne standard tilføjelse som du bedes kopiere og underskrive (i word eller andet program) og sende sammen med din ansøgning.

Kære ansøger
Jeg har nu modtaget din ansøgning til en stilling som handicaphjælper hos mig. Jeg vil bruge din ansøgning til at vurdere dine kvalifikationer i forhold til den opslåede stilling. Du vil høre fra mig, så snart jeg ved hvem, der skal til samtale/videre i ansættelsesproceduren mm.
Til brug for overholdelse af reglerne om personoplysninger skal jeg her spørge, om du er indforstået med, at jeg opbevarer din ansøgning i 6 måneder. Jeg vil i givet fald bruge din ansøgning såfremt, der opstår uventede åbninger i stillinger eller vikariater hos mig. Efter perioden vil ansøgningen blive makuleret og bortskaffet.

Jeg kan oplyse, at den ansvarlige for behandling af dine oplysninger er undertegnede.
Hvis du på noget tidspunkt fortryder din ansøgning eller ønsker det, kan du anmode om at få sendt din ansøgning tilbage, ligesom du kan få slettet de fortegnelser, jeg har gjort om din ansøgning.
Har du spørgsmål eller kommentarer til ovenstående, er du velkommen til at kontakte mig på telefon 3091 1990.
 
Med venlig hilsen
 Vivi Kløcker
 
Jeg er indforstået med at min ansøgning opbevares i 6 måneder fra modtagelsen af min ansøgning.

Dato__________

Underskrift_______________

Bemærk: Din ansøgning formidles direkte til brugeren og ikke via DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du modtage vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok