Ledige jobs

Her viser vi løbende hvor mange ledige jobs vi har. Jobannoncerne er opdelt i to hovedkategorier, nemlig vikarvagter og faste stillinger.

Bemærk: de fleste vikarvagter kræver forudgående erfaringer. Vikarvagter hos brugere der benytter respirator, kræver at dine erfaringer er verificerede med relevante kursusbeviser.

Opret din profil
For at søge de jobs du ser på siden her, kræver det blot at du opretter en profil under Opret Profil på forsiden. Efter oprettelsen vil du under "Min Side", kunne målrette din søgning yderligere.

På alle stillingsopslag finder du et Job-id og/eller et annoncenummer. Vi beder dig bruge dette nummer, hvis du kontakter os med henblik på at få mere information om jobbet.

God fornøjelse med at søge job hos os!

Stilling: Handicaphjælper til kvinde i Rødovre Oprettet: 06-06-2019
Job start: 12-08-2019 Annoncenr: 91217
 
Arbejdssted: 2610 Rødovre Køn: Kvinde
Krav: Kørekort
 
 

Jobbeskrivelse

Jeg er en kvinde på 55 år fra Rødovre med en muskelsygdom, der søger en kvindelig hjælper på mellem 20 og 40 år.
Arbejdsopgaverne vil være ledsagelse til indkøb, udflugter, træning samt udføre forflytninger og praktisk hjælp i hjemmet (rengøring, madlavning, hjælp i haven mm.) ca. 1-2 gange om ugen a 3-10 timer af gangen efter aftale. I snit skal du forvente ca. 6-10 timer/uge. Du skal kunne tage vagten hver torsdag eftermiddag samt nogle weekender (normalt lørdag formiddag til indkøb mm), samt efter aftale. Der kan være enkelte sovende nattevagter efter aftale.
Du vil dele mine vagter med en kollega så du ikke skal arbejde alle weekender, men du må gerne være fleksibel ved ferie, sygdom og lignende.
Det er en fordel at du er fysisk aktiv, da jeg cykler meget på en cykel, hvor hjælperen sidder ved siden af og cykler med.
Jeg har allergivenlig hund samt et barn på 13 år, så straffe- og børnattest vil blive indhentet.
Der kræves ingen specielle forudsætninger, men det er selvfølgelig en fordel hvis du har et godt humør, kan lide børn og kan underholde dig selv, når det kræves.

Jeg har en BPA-ordning, hvor jeg selv er arbejdsleder. Hjælperne ansættes efter FOAs overenskomst og DUOS varetager lønudbetaling og ansættelsesforhold.
Ansøgningerne sendes til rådgiver i DUOS. Grundet ferie, vil der først blive afholdt samtaler i uge 32.

Bemærk: Din ansøgning formidles direkte til brugeren og ikke via DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du modtage vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok