Ledige jobs

Her viser vi løbende hvor mange ledige jobs vi har. Jobannoncerne er opdelt i to hovedkategorier, nemlig vikarvagter og faste stillinger.

Bemærk: de fleste vikarvagter kræver forudgående erfaringer. Vikarvagter hos brugere der benytter respirator, kræver at dine erfaringer er verificerede med relevante kursusbeviser.

Opret din profil
For at søge de jobs du ser på siden her, kræver det blot at du opretter en profil under Opret Profil på forsiden. Efter oprettelsen vil du under "Min Side", kunne målrette din søgning yderligere.

På alle stillingsopslag finder du et Job-id og/eller et annoncenummer. Vi beder dig bruge dette nummer, hvis du kontakter os med henblik på at få mere information om jobbet.

God fornøjelse med at søge job hos os!

Stilling: Aflaster/nattevagt til barn Oprettet: 11-06-2019
Job start: 01-08-2019 Annoncenr: 91310
 
Arbejdssted: 8260 Viby J Køn: MK
Krav: Kørekort
 
 

Jobbeskrivelse

Vi søger en aflaster/hjælper til vores søn Sigurd.

Sigurd er en sød og meget kærlig 9-årig dreng med svær epilepsi.
Grundet mange epileptiske anfald igennem stort set hele hans liv, er han forsinket i sin udvikling på alle områder og svarer aldersmæssigt til et barn på 2-3 år. Foruden hans psykomotoriske retardering har han en opmærksomhedsforstyrrelse samt en smule autistiske træk (disse primært i forhold til gentagelser).

Sigurd elsker musik og sang og bruger rigtig meget tid på, at lytte til musik. Han vil meget gerne indgå i musiske aktiviteter. Men han kan også lokkes til, at spille (visse) spil, se på billeder og gå en tur. Han er dygtig på en Ipad og bruger en del tid herpå - og det vil højst sandsynligt være igennem iPad´en man skal vinde hans tillid.

Sigurd er ikke renlig, hvorfor man skal være indstillet på bleskift.

Sigurd har i perioder rigtig mange epileptiske anfald, hvorfor det vil være en fordel, at du har kendskab til epilepsi, men det er ikke et krav. Det er dog et krav, at du kan holde hovedet koldt, under anfald, da der skal handles hurtigt og korrekt.
Sigurd skal være under konstant opsyn - både dag og nat, grundet sværhedsgraden af hans epilepsi.
Du vil blive lært op i hvordan anfald skal håndteres samt medicin-givning - både hans daglige medicin samt akut medicin, hvis der skulle blive behov herfor.   

Vi søger en moden, ansvarsbevist og stabil aflaster, som er i stand til, at tage intiativ til aktiviteter og kunne hjælpe Sigurd med, at fastholde opmærksomheden på disse.  
Du skal være indstillet på en længervarende ansættelse.

Den gennemsnitlige arbejdstid er ca.10 timer ugentligt.
Vagterne er fordelt ud fra et fast rul, hvor du arbejder ca. 3 eftermiddage om måneden (4 timer), 1 nattevagt hver 3. uge på hverdage (12 timer) samt 1-2 nattevagter i weekender i løbet af en 3 måneders periode (12 timer)
VED NATTEVAGTER SKAL DU VÆRE VÅGEN HELE NATTEN.

Vi har først fået bevilliget nattevagt her fra 2019, hvorfor det er nyt for både os og Sigurd. Vi har ansat 2 øvrige aflastere til Sigurd og du vil indgå i en fast vagtelan med disse.

Familien består ud over Sigurd, af mor, far og lillesøster.

Aflastningen foregår i hjemmet. Du vil naturligvis blive lært op, inden du skal være alene med vores søn. 

Bemærk: Din ansøgning formidles direkte til brugeren og ikke via DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du modtage vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok