Ledige jobs

Her viser vi løbende hvor mange ledige jobs vi har. Jobannoncerne er opdelt i to hovedkategorier, nemlig vikarvagter og faste stillinger.

Bemærk: de fleste vikarvagter kræver forudgående erfaringer. Vikarvagter hos brugere der benytter respirator, kræver at dine erfaringer er verificerede med relevante kursusbeviser.

Opret din profil
For at søge de jobs du ser på siden her, kræver det blot at du opretter en profil under Opret Profil på forsiden. Efter oprettelsen vil du under "Min Side", kunne målrette din søgning yderligere.

På alle stillingsopslag finder du et Job-id og/eller et annoncenummer. Vi beder dig bruge dette nummer, hvis du kontakter os med henblik på at få mere information om jobbet.

God fornøjelse med at søge job hos os!

Stilling: VIKAR Oprettet: 11-08-2019
Job start: 01-09-2019 Annoncenr: 93104
 
Arbejdssted: 2605 Brøndby Køn: Kvinde
Krav: Kørekort
 
 

Jobbeskrivelse

Hej med dig

Jeg er en 54-årig kvinde, bruger el-kørestol og har sklerose. På trods af sklerosen fungerer mit hovede fuldt ud, og jeg har stor humor og sætter pris på en humørfyldt hverdag med en glad og god omgangstone.

Jeg søger nu en vikar til akut sygdom og ferier.

Jeg har behov for personlig pleje, holde et hus med alt, hvad det indebærer, havesysler, sund madlavning, kørsel i min handicapbil, samt håndtering af stå- og sengelift.
Da jeg har døgnpleje med mødetid kl 9-9, forventer jeg, at man har kendskab til dette. Ydermere søger jeg en medarbejder, der er fysisk stærk og robust og som har et positivt livssyn, uden at stresse rundt, da dette påvirker mig meget. Det er vigtigt, at du er i stand til at varetage opgaver selvstændigt, som er beskrevet i vores hjælper bog, på en stille og rolig måde.

Du vil have 2 oplæringsvagter sammen med en hjælper fra mit faste team. Den første vagt, vil du se og lære, hvad der foregår i hjemmet. Den næste, er det dig, som skal prøve at udføre opgaverne med en hjælper i baggrunden.

Jeg er meget glad for mit team. Jeg har 5 fastansatte (1 på barsel) og 4 vikarer. Alle er gode til at hjælpe hinanden. Vi laver vagtplan 3 måneder frem og ingen har vagter på faste ugedage.

Jeg ser frem til at høre fra dig i en ansøgning, der skal indeholde din erfaring mht døgnvagter og hjælpemidler, samt et tlf.nr. så jeg kan få fat i dig.

Glæder mig til at høre fra dig!
Hilsen Lise.

Bemærk: Din ansøgning formidles direkte til brugeren og ikke via DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok