Ledige jobs

Her viser vi løbende hvor mange ledige jobs vi har. Jobannoncerne er opdelt i to hovedkategorier, nemlig vikarvagter og faste stillinger.

Bemærk: de fleste vikarvagter kræver forudgående erfaringer. Vikarvagter hos brugere der benytter respirator, kræver at dine erfaringer er verificerede med relevante kursusbeviser.

Opret din profil
For at søge de jobs du ser på siden her, kræver det blot at du opretter en profil under Opret Profil på forsiden. Efter oprettelsen vil du under "Min Side", kunne målrette din søgning yderligere.

På alle stillingsopslag finder du et Job-id og/eller et annoncenummer. Vi beder dig bruge dette nummer, hvis du kontakter os med henblik på at få mere information om jobbet.

God fornøjelse med at søge job hos os!

Stilling: Handicaphjælper med kørekort til frisk 18-årig Oprettet: 10-09-2019
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 93988
JobId: 106911
 
Arbejdssted: 2870 Dyssegård Køn: MK
Krav: Kørekort
Ikke ryger
 
 

Jobbeskrivelse

Vil du være hjælper hos en 18-årig mandlig kørestolsbruger, som sætter pris på snak, grin og hygge? Er bil- og musiksnak lige dig?

Jobbet
Vi søger en frisk og humoristisk hjælper, der er glad for at tale om biler, spille på iPad og smartphones, høre musik og være fysisk aktiv. Den unge mand har Ceberal Parese. Han sidder i kørestol og kommunikerer vha. talemaskine. Han bor hjemme hos sine forældre, men i selvstændig lejlighed med egen indgang. Han er i botræning, hvilket du skal støtte ham i.

Vagterne er placeret således:

• Morgenvagt onsdag, torsdag og fredag kl. 6:00-9:00.
• Én eftermiddagsvagt hver 2. uge kl. 14:15-22:00. (Vagten ligger onsdag, torsdag eller fredag.)
• Weekendvagt en weekend om måneden (14 timer lørdag og 14 timer søndag)

Det er vigtigt, at du kan sætte hak ved disse kompetencer og egenskaber:

• Jeg har kørekort.
• Jeg vil udføre personlig pleje og hjælpe med daglige opgaver.
• Jeg er mødestabil, fysisk og psykisk robust, har humor og empati samt i besiddelse af stor tålmodighed.

Du bliver en del af et hjælperteam, hvor man dækker ind for hinanden ved sygdom, ferie og andet fravær. Teamet forventer, at du - ligesom dem - er fleksibel og samarbejdsvillig. Derudover får du en fast rådgiver i DUOS, som du altid kan søge råd og vejledning hos.

Kan du se dig selv i jobbet?
Så tøv ikke - send en ansøgning hurtigst muligt via knappen ”Søg stilling” nedenfor. Husk, at du skal være logget ind på din profil for at søge. Finder vi dig relevant til stillingen, ringer vi til dig. Uanset hvad så får du svar på din ansøgning så hurtigt som muligt. Vi håber dog på din tålmodighed, hvis det trækker lidt ud. Det er vigtigt for os, at vi får lavet det helt rette match mellem borgeren og hjælperen.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte rådgiver Charlotte Bruun Rasmussen eller rekrutteringsmedarbejder Majbritt Egelund Rasmussen. Begge på telefon 36 34 79 00.

Vi er mennesker, der hjælper mennesker
Hos os kan du være sikker på, at der er ordnede forhold. Vi tilbyder løn og pension efter overenskomst samt ansvars- og arbejdsskadeforsikring. Du udvikler dig både personligt og fagligt hver dag, du er på job. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du modtage vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok