Ledige jobs

Her viser vi løbende hvor mange ledige jobs vi har. Jobannoncerne er opdelt i to hovedkategorier, nemlig vikarvagter og faste stillinger.

Bemærk: de fleste vikarvagter kræver forudgående erfaringer. Vikarvagter hos brugere der benytter respirator, kræver at dine erfaringer er verificerede med relevante kursusbeviser.

Opret din profil
For at søge de jobs du ser på siden her, kræver det blot at du opretter en profil under Opret Profil på forsiden. Efter oprettelsen vil du under "Min Side", kunne målrette din søgning yderligere.

På alle stillingsopslag finder du et Job-id og/eller et annoncenummer. Vi beder dig bruge dette nummer, hvis du kontakter os med henblik på at få mere information om jobbet.

God fornøjelse med at søge job hos os!

Stilling: 1-2 stk. dag/vågne nattevagter pr.uge Oprettet: 30-10-2019
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 95405
JobId: 108222
 
Arbejdssted: 2100 København Ø Køn: MK
Krav: Kørekort
Egen bil
Ikke ryger
 
 

Jobbeskrivelse

Har du situationsfornemmelse og tålmodighed ?

Om jobbet:
Vi tilbyder et fast job på som handicaphjælper for en kvinde på 73 år, som lider af en muskelsygdom og benytter respirator. Det er vigtigt for hende, at du kan udvise situationsfornemmelse og ved hvornår du skal være på, og hvornår du skal trække dig tilbage.

Dine arbejdsopgaver vil bestå i respiratorisk overvågning, hjælp til personlig pleje/praktisk hjælp.

Vagter:
Der er tale om 1-2 vagter pr. uge. Vagterne er 12 timers vagter og er blandet dagvagter (8-20) og vågne nattevagter (20-08). Du skal kunne tage både dag/vågne nattevagter
Det er vigtigt at du er fleksibel og kan dække vagter i forbindelse med ferie og sygdom.

Vi tilbyder:
- Sidemandsoplæring i hjemmet i respiratorisk overvågning og pleje. Oplæringen afsluttes med en kursusdag på Glostrup Hospital (RCØ), hvor du modtager et respiratorisk bevis og får autorisation til at arbejde som respiratorisk handicaphjælper.
- Ordnede forhold med løn, pension og øvrige ansættelsesforhold efter overenskomst.
- Mulighed for løbende sparring med fast rådgiver på vores kontor, som vil være ansvarlig for din trivsel i din ansættelse.
- Indgå i teamsamarbejde og deltagelse i personalemøder ca. hver 3. måned.

Vi søger:
- Gerne erfaring som handicaphjælper, men det er ikke et krav.
- Du er pålidelig, rolig og har god ordenssans.
- Fleksibilitet ved ferie og sygdom.
- Ikke-ryger.
- Kørekort og gerne egen bil.

Arbejdssted: København Ø og Glenø (familiens sommerhus).

Jobstart: Snarest muligt. Samtaler afholdes løbende.

Kan du se dig selv i jobbet?
Så tøv ikke - send en ansøgning hurtigst muligt via ansøgningslinket nedenfor. Husk, at du skal være logget ind på din profil for at søge. Finder vi dig relevant til stillingen, ringer vi til dig. Uanset hvad så får du svar på din ansøgning så hurtigt som muligt. Vi håber dog på din tålmodighed, hvis det trækker lidt ud. Det er vigtigt for os, at vi får lavet det helt rette match mellem borgeren og hjælperen.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Mette Høver på telefon 36 34 79 00.

Vi er mennesker, der hjælper mennesker
DUOS hjælper mennesker i hverdagen og understøtter dem i svære situationer. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at vi skal sætte borgeren i centrum og opbygge tillid, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Vi glæder os til at høre fra dig.


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok