Ledige jobs

Her viser vi løbende hvor mange ledige jobs vi har. Jobannoncerne er opdelt i to hovedkategorier, nemlig vikarvagter og faste stillinger.

Bemærk: de fleste vikarvagter kræver forudgående erfaringer. Vikarvagter hos brugere der benytter respirator, kræver at dine erfaringer er verificerede med relevante kursusbeviser.

Opret din profil
For at søge de jobs du ser på siden her, kræver det blot at du opretter en profil under Opret Profil på forsiden. Efter oprettelsen vil du under "Min Side", kunne målrette din søgning yderligere.

På alle stillingsopslag finder du et Job-id og/eller et annoncenummer. Vi beder dig bruge dette nummer, hvis du kontakter os med henblik på at få mere information om jobbet.

God fornøjelse med at søge job hos os!

Stilling: Ung hjertesyg mand søger hjælper Oprettet: 21-11-2019
Job start: Annoncenr: 96021
JobId: 108811
 
Arbejdssted: 2820 Gentofte Køn: MK
Krav: Kørekort
 
 

Jobbeskrivelse

Vil du hjælpe en ung mand med dagligdagens opgaver? Er du lidt af en ørn til sund madlavning? Så er det dig, vi søger.

Du er glad for at lave mad
Den unge mand interesserer sig for mad. Især af den sunde af slagsen. Det gør du også – og laver den meget gerne sammen med ham. Han har brug for dig, der er god til at styre hverdagen og få dagligdagens opgaver gjort. Du hjælper ham med ting som oprydning og småreparationer i hjemmet. Du sørger for at inddrage ham i dagligdagens beslutninger. Der er tale om en meget kvalitetsbevidst ung mand.

Manden har brug for, at du ser, når der er behov for oprydning og rengøring, da han ikke selv lægger mærke til det. Hans familie giver gerne en hjælpende hånd, når der er større ting, der skal ordnes. Her skal du hjælpe manden med at inddrage dem.

Den unge mand har en hjertesygdom og spasticitet med nedsat mobilitet. Han sidder i kørestol, men har brug for dig til at skubbe den, da hans hjerte ikke kan klare belastningen.

Du er aldrig alene
Du får nemlig en fast rådgiver, som du altid kan søge råd og vejledning hos. Så selvom du ikke omgiver dig med kolleger, når du er på job, har du altid DUOS med dig.

Hos os kan du være sikker på, at der er ordnede forhold. Vi tilbyder løn og pension efter overenskomst samt ansvars- og arbejdsskadeforsikring. Du udvikler dig både personligt og fagligt hver dag, du er på job. Det kan du slet ikke undgå, når du er sammen med mennesker.

Arbejdstid
Du har mulighed for at hjælpe manden hver tirsdag fra kl. 16-22.

Du både inddrager og tager styringen
Du har kørekort og er frisk på at hjælpe den unge mand med hans dagligdagsrutiner. Du forstår at inddrage den unge mand, men samtidig tage styringen for at få tingene gjort.

Kan du se dig selv i jobbet?
Så tøv ikke - send en ansøgning hurtigst muligt via ansøgningslinket nedenfor. Husk, at du skal være logget ind på din profil for at søge. Finder vi dig relevant til stillingen, ringer vi til dig. Uanset hvad så får du svar på din ansøgning så hurtigt som muligt. Vi håber dog på din tålmodighed, hvis det trækker lidt ud. Det er vigtigt for os, at vi får lavet det helt rette match mellem borgeren og hjælperen.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte rådgiver Lykke Jensen eller rekrutteringskonsulent Majbritt Egelund Rasmussen. Begge på telefon 36 34 79 00.

Vi er mennesker, der hjælper mennesker
DUOS hjælper mennesker i hverdagen og understøtter dem i svære situationer. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at vi skal sætte borgeren i centrum og opbygge tillid, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok