Ledige jobs

Her viser vi løbende hvor mange ledige jobs vi har. Jobannoncerne er opdelt i to hovedkategorier, nemlig vikarvagter og faste stillinger.

Bemærk: de fleste vikarvagter kræver forudgående erfaringer. Vikarvagter hos brugere der benytter respirator, kræver at dine erfaringer er verificerede med relevante kursusbeviser.

Opret din profil
For at søge de jobs du ser på siden her, kræver det blot at du opretter en profil under Opret Profil på forsiden. Efter oprettelsen vil du under "Min Side", kunne målrette din søgning yderligere.

På alle stillingsopslag finder du et Job-id og/eller et annoncenummer. Vi beder dig bruge dette nummer, hvis du kontakter os med henblik på at få mere information om jobbet.

God fornøjelse med at søge job hos os!

Stilling: Handicaphjælper Oprettet: 29-11-2019
Job start: 01-01-2020 Annoncenr: 96266
 
Arbejdssted: 3230 Græsted Køn: Kvinde
Krav: Kørekort
Egen bil
 
 

Jobbeskrivelse

Min søde søde hjælper gennem 6 1/2 år har sagt op og jeg søger nu en ny sød sød hjælper som kan indgå i mit gode team af faste hjælpere.
Arbejdstiden er på gennemsnitligt 21 timer om ugen. Timerne er lagt, så jeg har hjælp, når min mand er på arbejde. I lige uger arbejdes onsdag og fredag 06.30 - 19.00 og i ulige uger arbejdes onsdag og fredag 06.30 - 15.00.
Mine to andre faste hjælpere har været hos mig i hhv 9 og 3 år og vi har en god, hyggelig og sjov omgangstone.
Jeg er en kvinde på 54 år, er gift og har 2 dejlige drenge på 27 og 24 år - ingen af dem er hjemmeboende. Jeg har en pragtfuld og rar servicehund, så lange ture - uanset vejr - i vores skønne natur er en stor del af jobbet.
Som følge af en infektionssygdom i 1997 fik jeg amputeret begge ben gennem knæene, venstre arm over albuen samt dele af fingrene på højre hånd. Er derfor el-kørestolsbruger.
Jeg er rimelig selvhjulpen og der er derfor ingen tunge løft. Der kan forekomme personlig pleje.
Jeg er glad og positiv - forfængelig, både med hensyn til mig selv, men også med vores hus og have - vistnok nem og omgængelig :)
Jeg har brug for hjælp til al husligt arbejde og måske lidt i haven, indkøb og til at køre min bil (kassevogn).
Humor er vigtigt og du skal have lyst til at hygge om og hjælpe mig i min hverdag.
Du skal have kørekort og det vil bestemt være en fordel med egen bil, da de offentlige forbindelser til vores lille by, kan være ret besværlige.
Jeg foretrækker en ikkeryger!
Hvis du mener, at dette vil være jobbet til dig, så send en ansøgning og jeg vil glæde mig til at høre fra dig :)

Bemærk: Din ansøgning formidles direkte til brugeren og ikke via DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok