Ledige jobs

Her viser vi løbende hvor mange ledige jobs vi har. Jobannoncerne er opdelt i to hovedkategorier, nemlig vikarvagter og faste stillinger.

Bemærk: de fleste vikarvagter kræver forudgående erfaringer. Vikarvagter hos brugere der benytter respirator, kræver at dine erfaringer er verificerede med relevante kursusbeviser.

Opret din profil
For at søge de jobs du ser på siden her, kræver det blot at du opretter en profil under Opret Profil på forsiden. Efter oprettelsen vil du under "Min Side", kunne målrette din søgning yderligere.

På alle stillingsopslag finder du et Job-id og/eller et annoncenummer. Vi beder dig bruge dette nummer, hvis du kontakter os med henblik på at få mere information om jobbet.

God fornøjelse med at søge job hos os!

Stilling: Handicaphjælper Oprettet: 02-12-2019
Job start: Annoncenr: 96340
 
Arbejdssted: 8240 Risskov Køn: MK
Krav: Kørekort
 
 

Jobbeskrivelse

Deltidsstilling som personlig hjælper
Hej med dig!
Mangler du et nyt job? Så se her - for jeg mangler muligvis dig!
Da en af mine hjælpere skal starte studie i det nye år, søger jeg en deltidshjælper, der kan indgå i mit hjælperteam fra januar 2020 (dette kan aftales nærmere). Vagterne, der tilbydes, er 24-timers vagter, der både vil falde på hverdage og i weekender. Det vil dreje sig om ca. 4 vagter pr. måned – altså én vagt om ugen i gennemsnit. Der vil også være oplæringsvagter, som aftales i fællesskab. Arbejdsmængden gør, at du også kan kombinere jobbet med andet i dit liv – eks. studie, egen virksomhed eller lign.
Kort om mig
Jeg er en 23-årig kvinde, som grundet en udspringsulykke i 2009 er lammet fra brystet og ned og delvist lammet i hænder og arme (tetraplegi). Jeg bor i Aarhus og læser på universitet, og det meste af min tid bruger jeg på at studere. Personlighedsmæssigt er jeg nok den introverte type, men jeg befinder mig godt i venners lag, og jeg elsker at se en god film, drikke en kop te eller kaffe. Deltagelse i gode fester i ny og næ eller en lille gåtur bliver det også.
Arbejdsopgaverne
Min lammelse gør, at jeg bruger kørestol og har behov for hjælp til både personlig pleje og praktiske gøremål. Arbejdsopgaverne vil derfor spænde vidt. Dette vil være personlig pleje, husligt arbejde, madlavning, ledsagelse til studie, fysioterapi, sport, fester og diverse andre fritidsarrangementer. Arbejdet kræver derfor også, at du har kørekort.
Arbejdet vil veksle mellem rutineprægede opgaver (bl.a. med hensyn til praktiske gøremål f.eks. rengøring og personlig hygiejne) og opgaver, hvor det er nødvendigt at tænke i nye baner og alternative løsninger – eksempelvis når jeg er på rejser eller på weekendture.
Som min kommende hjælper skal du fungere som ”mine arme og ben”, og du skal have fornemmelse for ”at være fluen på væggen”, da jeg ikke har behov for hjælp hele tiden. Alt afhængig af hvilken situation vi befinder os i, vil definitionen af ”fluen på væggen” dog skulle gradbøjes, og i nogle situationer vil jeg forvente, at du deltager mere end i andre.
Da jeg bor i Aarhus, finder arbejdet primært sted her i mit private hjem. Jeg besøger dog familien i Vestjylland og kommer gerne vores sommerhus ved Limfjorden – så selve arbejdspladsen kan være skiftende. Arbejdspladsen er der, hvor jeg er, hvilket betyder, at man møder ind, hvor jeg er. Mit nuværende team er meget fleksibelt, og vi plejer altid at løse dette på en god måde.
Rent praktisk ansættes man af DUOS, så løn og kontrakter følger deres vilkår.
Dine kompetencer
Som min kommende hjælper er det vigtigt at forstå, at man kommer til at indgå i et meget tæt samarbejde med mig, og derfor er gensidig respekt og tillid en stor del af jobbet. Det betyder også, at kemien mellem min hjælper og mig er altafgørende. Hjælpererfaring eller en sundhedsuddannelse kan være en fordel, men det er dog slet ikke dette, som det hele står eller falder med.
Det er vigtigt, at du er robust, da jobbet indebærer forflytninger både med og uden lift. Du skal også være fleksibel, meget stabil og villig til at træde til ved at tage ekstra vagter ved sygdom i hjælperteamet. Derudover er gå-på-mod, åbenhed, samarbejdsvillighed, godt humør og humor også egenskaber, som er lækre kompetencer! Jeg sætter også meget pris på, at du kan tage bladet fra munden og være ærlig, hvis du føler dig usikker eller presset – så er det nemmere at finde en løsning på de ting, man måske tumler med. Jeg prøver at gøre det samme den anden vej; ingen mennesker er jo tankelæsere – heldigvis 😉.
Så er du en gut eller en gutinde, som kan se dig selv arbejde for mig, så modtager jeg gerne din ansøgning på mail ansoegning.barbara@gmail.com. Der er ikke en decideret ansøgningsfrist, og jeg vil løbende kalde folk til samtale.
Mvh. Barbara Bøgh

Bemærk: Din ansøgning formidles direkte til brugeren og ikke via DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok