Ledige jobs

Her viser vi løbende hvor mange ledige jobs vi har. Jobannoncerne er opdelt i to hovedkategorier, nemlig vikarvagter og faste stillinger.

Bemærk: de fleste vikarvagter kræver forudgående erfaringer. Vikarvagter hos brugere der benytter respirator, kræver at dine erfaringer er verificerede med relevante kursusbeviser.

Opret din profil
For at søge de jobs du ser på siden her, kræver det blot at du opretter en profil under Opret Profil på forsiden. Efter oprettelsen vil du under "Min Side", kunne målrette din søgning yderligere.

På alle stillingsopslag finder du et Job-id og/eller et annoncenummer. Vi beder dig bruge dette nummer, hvis du kontakter os med henblik på at få mere information om jobbet.

God fornøjelse med at søge job hos os!

Stilling: Kontaktperson/ledsager Oprettet: 07-02-2020
Job start: Hurtigst muligt Annoncenr: 98280
 
Arbejdssted: 2820 Gentofte Køn: MK
 
 

Jobbeskrivelse

Vi søger en kontaktperson til en ældre kvinde med en kombineret høre- og syns-nedsættelse. Hun har brug for hjælp, når hun skal færdes uden for sit hjem, i kommunikationen med andre og i forhold til at modtage information fra omverdenen. Arbejdet vil både foregå i og udenfor kvindens eget hjem. Er du tålmodig, opmærksom, indlevende og professionel? Så hører vi gerne fra dig.
Vi søger en kontaktperson tre timer ugentligt til den ældre kvinde. Timerne ligger som udgangspunkt samlet i tidsrummet 13.00-16.00 mandag, tirsdag eller onsdag – der aftales fast ugedag med kvinden ved ansættelsen. Foruden de tre faste ugentlige timer har hun ekstra timer, som vil blive brugt efter behov bl.a. til ledsagelse til hospital, læge, øjenlæge. Du vil blive varslet i så god tid som muligt i forhold til de ekstra arbejdstider og opgaver.
Vi sørger for, at du bliver klædt godt på til opgaven. Oplæringen sker hjemme hos kvinden og gennem instruktion, undervisning og supervision af CFD Rådgivning. Som kontaktperson vil du således blive inviteret til at deltage i lønnede kursusdage.
Opstart så hurtigt som muligt, så send hellere din ansøgning i dag end i morgen.
Kombineret høre- og syns-nedsættelse
Den ældre kvinde har en svær hørenedsættelse og hun har svært ved at skelne ord ad og oplever, at lyde flyder sammen. Det giver problemer med tale forståelsen – både i støj-fyldte omgivelser og i rolige omgivelser. Kvindens nedsatte syn gør, at hun ikke kan drage nytte af mundaflæsning, aflæse mimik og kropssprog. Som kontaktperson er det vigtigt, at du taler klart og tydeligt dansk og er indstillet på at omformulere, når der er behov for det.

Hun har desuden nedsat gangfunktion og går med rollator. Kombinationen af svært nedsat syn og hørelse gør, at hun er afhængig af ledsagelse udenfor sin bolig, da hun ikke kan orientere sig i sine omgivelser.

Som kontaktperson skal du bl.a.
• være bindeled i kommunikationen med andre. F.eks. ved koordinering af aftaler over telefoner og når kvinden taler med fagpersoner f.eks. på hospitalet.
• formidle information i forhold til skriftligt materiale og under ledsagelse ud af huset fx på småindkøb/gåture/til sociale arrangementer/til hospital.
Vi forventer, at du
• er god til at samarbejde
• har god situationsfornemmelse
• er stabil, tålmodig og ansvarsbevidst
• kan lide at formidle
• taler klart og tydeligt dansk
• er god til at formulere dig i korte sætninger og omformulere ved behov.
Gentofte Kommune har aftale med DUOS, der står for ansættelse og udbetaling af løn.
Hvis du har brug for yderligere oplysninger, kan du kontakte døveblindekonsulent Rikke Norup på rno@cfd.dk eller mobil 2112 9905. Dog ikke i uge 7. Du skal også sende din ansøgning til Rikke Norup.

Bemærk: Din ansøgning formidles direkte til brugeren og ikke via DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok