Stilling: Oprettet: 01-05-2020
Job start: Efter aftale Annoncenr: 100300
JobId: 112792
 
Arbejdssted: 2450 København SV Køn: Kvinde
 

Kort beskrivelse

Jobbeskrivelse

Søger du et ekstrajob, hvor du kan bruge dine pædagogiske værktøjer? Og hvor du med din faglighed kan gøre en stor forskel for en lille familie? Så er dette jobbet for dig.

Du får en spændende og givende faglig udfordring
Dette er jobbet for dig, der er pædagog og har erfaring med hjerneskade. Vi tilbyder dig et spændende job, hvor du kommer til at hjælpe en 7-årig dreng, der har en hjerneskade, epilepsi og autisme.

Han kan godt blive udadreagerende, hvis han bliver frustreret, hvilket du både fysisk og psykisk kan håndtere.

I jobbet indgår også forældresamarbejde, hvor du får god brug af din pædagogiske faglighed. Her venter dig en meget givende og vigtig opgave.

Arbejdstid
Familien har brug for hjælp lørdag og søndag i alle ulige uger. I er to pædagoger, der deler dagene imellem jer, således at I tager en dag hver pr. weekend. Vagterne er fra kl. 8-20.

Derudover har familien brug for hjælp i gennemsnit 1 dag om ugen. Det er vigtigt, at du er fleksibel.

Du er uddannet pædagog
Du har erfaring med forældresamarbejde og samspillet mellem forælder og barn. Du er rummelig, helhedsorienteret og har en udpræget situationsfornemmelse. Du hviler godt i dig selv og sætter din faglighed i forreste række.

Derudover har du erfaring med hjerneskade og meget gerne tidligere arbejdet med børn med epilepsi og autisme.

Du er aldrig alene
Du får nemlig en fast rådgiver, som du altid kan søge råd og vejledning hos. Så selvom du ikke omgiver dig med kolleger, når du er på job, har du altid DUOS med dig. Derudover får du i dette job faglig sparring med andre fagpersoner og dine kolleger.

Hos os kan du være sikker på, at der er ordnede forhold. Vi tilbyder god løn og pension samt ansvars- og arbejdsskadeforsikring. Du udvikler dig både personligt og fagligt hver dag, du er på job. Det kan du slet ikke undgå, når du er sammen med mennesker.

Kan du se dig selv i jobbet?
Så tøv ikke - send en ansøgning hurtigst muligt via ansøgningslinket nedenfor. Husk, at du skal være logget ind på din profil for at søge. Finder vi dig relevant til stillingen, ringer vi til dig. Uanset hvad så får du svar på din ansøgning så hurtigt som muligt. Vi håber dog på din tålmodighed, hvis det trækker lidt ud. Det er vigtigt for os, at vi får lavet det helt rette match mellem borgeren og hjælperen.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte rådgiver Lykke Jensen på telefon 36 34 79 00.

Vi er mennesker, der hjælper mennesker
DUOS hjælper mennesker i hverdagen og understøtter dem i svære situationer. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at vi skal sætte borgeren i centrum og opbygge tillid, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok