Stilling: Oprettet: 28-06-2020
Job start: Lørdag d. 01-08-2020 Annoncenr: 101723
 
Arbejdssted: 2000 Frederiksberg Køn: Mand
Krav: Kørekort
 

Kort beskrivelse

Jobbeskrivelse

HANDICAPHJÆLPER SØGES. Et job med stor frihed og fleksibilitet - perfekt for den kreative eller studerende. Du har som hjælper meget stor indflydelse på planlægningen af dine vagter og der er jævnligt pauser i løbet af din arbejdsdag, hvor du kan lave lektier, skrive musik, spille computer eller noget helt fjerde.

Jeg søger lige nu efter en ny handicaphjælper. Stillingen kan både besættes som en fuldtidsstilling eller to deltidsstillinger. Der er lige nu 12 ledige nattevagter om måneden af 12 timers varighed. Stillingen kan enten gå til én person - eller deles mellem to som deltidsstillinger.

Du skal være omkring 25-40 år, rar, fleksibel, stabil og indehaver af et kørekort.

Selv er jeg en ung mand på 29 år født med muskelsvind. Jeg fik respirator som 4-årig og sidder i el-kørestol. Jeg er normalt meget aktiv og arbejder nu for LGBT+ Danmark efter mange års arbejde i modebranchen. Jeg elsker alle former for kreativitet og bruger meget tid med både familie og venner. Jeg bor i egen lejlighed på Frederiksberg med min kæreste Rasmus.

Som hjælper for mig skal du være rar og nede på jorden, fleksibel samt ansvarsbevidst. Du vil fungere som mine arme og ben og hjælpe mig med alt praktisk jeg ikke selv kan - lige fra personlig pleje og pleje omkring respiratoren til alle almindelige gøremål som madlavning, rengøring og køre min bil - kørekort er derfor en nødvendighed. Da jeg bruger respirator døgnet rundt skal du derfor være vågen på vagterne. Respirator-delen er ikke raketvidenskab og du vil få grundig oplæring af mine andre ansatte hjælpere. Erfaring er derfor ikke nødvendig.

Foruden de ovenstående opgaver indebærer jobbet mest af alt en masse tid i hinandens selskab - det vigtigste er derfor god kemi og kommunikation. Jeg plejer at sige, at man som hjælper og bruger bliver "professionelle venner" - jeg har naturligvis mine egne venner og man skal derfor som hjælper kunne trække sig tilbage og underholde sig selv, men det er bestemt lige så vigtigt at vi kan have det sjovt og hyggeligt, når vi skal bruge meget tid sammen.

Mødetiden er fra 20.00-08.00 på en nattevagt og omvendt på en dagvagt.

Start: juli/august.

Skriv mig en mail på hs@henriksilvius.com hvis du er interesseret i jobbet eller ønsker mere info.

Håber at høre fra dig.

Mange hilsener Henrik.

Bemærk: Din ansøgning formidles direkte til brugeren og ikke via DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok