Stilling: Oprettet: 28-07-2020
Job start: Mandag d. 03-08-2020 Annoncenr: 102547
JobId: 114834
 
Arbejdssted: 3540 Lynge Køn: MK
Krav: Kørekort
Egen bil
 

Kort beskrivelse

Jobbeskrivelse

Pædagog/Erfaren pædagogmedhjælper søges til 13-årig pige i Allerød

Er du faglært pædagog/erfaren pædagogmedhjælper? Har du kendskab eller erfaring med CP og epilepsi?

Så er det netop dig vi mangler til en stilling i Allerød!

Den 13-årig pige bor i Allerød med sin familie. Hun har cerebral parese (halvsidig spastisk lammelse), og lider af epilepsi. Kognitivt er hun ikke aldersvarende, og hun har hukommelses-besvær. Pigen kan ikke indgå i legerelationer med jævnaldrende, uden voksen-guidning.

Du er rummelig og tålmodig
Pigen har et stort behov for voksenkontakt, så det er vigtigt du kan rumme hende og hendes udfordringer. Hun udtrættes hurtigt, og har brug for mange pauser i løbet af dagen. Pigen kan godt blive udadreagerende.
Når først I har skabt en relation mellem jer, vil du hurtigt finde ud af, at hun er en meget omsorgsfuld og kærlig pige.

Arbejdstider
Mandag, torsdag og fredag mellem kl. 14:00-16:00.
Du henter pigen fra skole, og er sammen med hende til forældrene kommer hjem.
Det er derfor et krav, at du har kørekort og egen bil. Du får kørselsgodtgørelse.

Du er aldrig alene
Du får nemlig en fast rådgiver, som du altid kan søge råd og vejledning hos. Så selvom du ikke omgiver dig med kolleger, når du er på job, har du altid DUOS med dig.
Hos os kan du være sikker på, at der er ordnede forhold. Vi tilbyder løn og pension efter overenskomst samt ansvars- og arbejdsskadeforsikring. Du udvikler dig både personligt og fagligt hver dag, du er på job. Det kan du slet ikke undgå, når du er sammen med mennesker.

Kan du se dig selv i jobbet?
Så tøv ikke - send en ansøgning hurtigst muligt via ansøgningslinket nedenfor. Husk, at du skal være logget ind på din profil for at søge. Finder vi dig relevant til stillingen, ringer vi til dig. Uanset hvad så får du svar på din ansøgning så hurtigt som muligt. Vi håber dog på din tålmodighed, hvis det trækker lidt ud. Det er vigtigt for os, at vi får lavet det helt rette match mellem borgeren og hjælperen.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte rådgiver Jens Passarge, eller rekrutteringskonsulent Maria Fornitz Arvesen. Begge på telefon 36 34 79 00.

Vi er mennesker, der hjælper mennesker
DUOS hjælper mennesker i hverdagen og understøtter dem i svære situationer. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at vi skal sætte borgeren i centrum og opbygge tillid, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok