Stilling: Handicaphjælper Oprettet: 01-09-2020
Job start: Tirsdag d. 01-09-2020 Annoncenr: 103770
JobId: 116043
 
Arbejdssted: 8000 Århus C Køn: MK
 
 

Jobbeskrivelse

Fast tilkalde vikar

Jeg hedder Lars, er 24 år og er en social og udadvendt ung mand. Jeg kommer fra Skals, lidt nord for Viborg, men har siden sommeren 2017 boet i Aarhus. Her læser jeg til diplomingeniør i maskinteknik (maskiningeniør) på Navitas. Dette studie har jeg for nyligt genoptaget efter en ufrivillig pause på et års tid, grundet at jeg kom ud for en ulykke i december 2018. Jeg var på skiferie i Italien hvor jeg havde et alvorligt styrt, der medførte at jeg knuste 5. nakkehvirvel. Dette gør at jeg nu er tetraplegiker, jeg kan ikke bevæge mig fra brystet og ned og har ingen funktion i mine fingre eller håndled. Efter ulykken var jeg i lang tid indlagt på Vestdansk Center for Rygmarvsskade (VCR), men blev for snart et år siden udskrevet, og har siden boet i en 3-værelses lejlighed centralt i Århus. Der er dermed hjælperværelse. Her har jeg så fortsat mit studie, som tager meget af min tid i hverdagen. Jeg har lige nu 4 fuldtidsansatte samt en deltidsansat som dækker alle vagter hos mig, men da der kan forekomme sygdom, ferie, uheld og andre uforudsete hændelser leder jeg efter dygtige tilkaldevikarer til at dække ind når det er nødvendigt. Da mit faste team lever lidt travle liv ved siden af arbejdet, er det ikke altid at de kan dække ind akut, og der er derfor rimelig mulighed for at få en vagt eller to i løbet af en måned. Det skal nævnes at vagterne er på 24 timer. Jeg behøver hjælp til liftning i hjemmet, morgenpleje, kateterisering, madlavning, rengøring og vedligehold af lejligheden, transport og ledsagelse på studiet. Der vil selvfølgelig være oplæring i alt dette, så erfaring er ikke et must. Eftersom jeg er en socialt anlagt person, regner jeg med at hverdagen efter jeg har fået fri kommer til at indeholde hyggesnak med dig, så det er vigtigt, at du har noget humor. Ved besøg af venner og familie ønsker jeg til gengæld at du kan trække dig tilbage. Da jeg har egen bil, kræves det at du har kørekort B. Har du ikke hørt fra mig inden d.01/10 må du betragte stillingen som besat til anden side. send mig endelig en ansøgning samt CV Mvh Lars

Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok