Stilling: Ca. 20 timer om ugen Oprettet: 08-09-2020
Job start: Torsdag d. 01-10-2020 Annoncenr: 103980
 
Arbejdssted: 5270 Odense N Køn: MK
Krav: Kørekort
 
 

Jobbeskrivelse

Om mig:
Jeg er en 18-årig selvstændig kvinde, som har en aktiv dagligdag med gymnasiet og hvad der hører sig til. Jeg bor sammen med mine forældre og min lillesøster og vores hund. Det er derfor vigtigt, at du både kan tåle og lide at omgås hunde, og at du har respekt og forståelse for at arbejde i et privat hjem.

Jeg har arthrogryposis multiplex congenita (samlebetegnelse for en række medfødte lidelser, der alle er karakteriseret ved (symmetrisk) stivhed eller stærkt indskrænket bevægelighed i to eller flere led i arme/ben.)

Derfor har jeg brug for hjælp. Til daglig sidder jeg i kørestol, men jeg kan gå kortere distancer indendørs med støtte.

I dagligdagen har jeg bl.a. brug for hjælp til transport, lettere personlig pleje, praktiske opgaver og ledsagelse der, hvor jeg nu er, både på gymnasiet og i fritiden.

Jeg har en handicapbil, der bruges til transport under vagten, men jeg har ikke selv kørekort. Det er derfor et krav, at du har. Derudover er det vigtigt for mig, at du har erfaring med at køre bil og er helt tryg ved det, både i og uden for byen.

Jeg søger:
En ny sød og stabil hjælper fra 01.10.2020 eller snarest derefter til cirka 20 timer om ugen med mulighed for ekstra vagter ved ferie og sygdom, da det forventes, at teamet er selvdækkende. Hvornår vagterne skal ligge, finder vi ud af i fællesskab, når vi sammen lægger vagtplanen. Som udgangspunkt starter vagterne i hverdagen dog klokken 7.00, da jeg skal i skole. Weekendarbejde vil forekomme efter behov.

Om jobbet:
Jobbet indebærer, at du nogle dage, særligt når jeg er i skole, har meget tid for dig selv, hvorimod du andre dage vil skulle være mere på. Derfor kræver jobbet, at du er god til at arbejde selvstændigt. Det er vigtigt, at du er klar på begge dele, da der både skal være plads til, at du er ”flue på væggen”, men også en naturlig del af hverdagen.
Det er altafgørende for mig, at kemien mellem os passer. Jeg værdsætter åben og ærlig kommunikation og ser gerne, at du har det på samme måde.

Jobbet som handicaphjælper er et særligt job, hvor man kommer tæt på hinanden. Derfor ser jeg gerne, at du regner med at kunne blive i jobbet i minimum 1 år.
Derudover ser jeg gerne at du:
• har empati
• har god ordenssans
• er tålmodig
• er pålidelig og mødestabil
• har en positiv tilgang til tingene
• er mellem 18 og 30 år
• er fleksibel mht. arbejdstider

Samtalerne forventes afholdt i uge 40.

Bemærk: Din ansøgning formidles direkte til brugeren og ikke via DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok