Stilling: Oprettet: 28-10-2020
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 105771
JobId: 117725
 
Arbejdssted: 2770 Kastrup Køn: MK
Krav: Kørekort
 

Kort beskrivelse

Jobbeskrivelse

Har du erfaring som handicaphjælper? Kan du førstehjælp, og har du kørekort? Så har dreng i Kastrup brug for din hjælp både dag og nat.

Du skaber hygge om dagen og våger over drengen om natten
I Kastrup bor en 13-årig dreng. Han har muskelsvind (Duchennes muskeldystrofi) og sidder derfor i el-kørestol. Han er rigtig glad for Lego, PlayStation og tegneserier. Han trives bedst med at være hjemme i vante rutiner og med få velkendte mennesker. Humor er en god måde at nå ind til ham.

Han har brug for hjælp på flere tidspunkter af døgnet.

Om natten har han brug for dig, der vil våge over ham. Indtil videre er der tale om en sovende nattevagt. Senere hen bliver der tale om vågne nattevagter. Du skal i løbet af natten vende og hjælpe ham efter behov.

Om eftermiddagen er dine opgaver bl.a. at køre ham til legekammerat/klub efter skole eller køre hjem med ham til hygge, leg og afslapning. Og sørge for lidt mad.

Drengen har brug for din hjælp til sin personlige pleje.

Vær opmærksom på, at familien har en hund.

Arbejdstid
I den første tid vil du udelukkende arbejde i dagvagter, da drengen og du lige skal lære hinanden at kende. Efterfølgende vil vagterne være:

Nattevagt kl. 22.30 - 06.30 (mandage til fredage).
Mandage og fredage kl. 13.30 - 17.30.
Onsdage kl. 13.30 - 19.30.

Derudover er der en enkelt månedlig 4 timers vagt, som ligger på en weekenddag. Her står den på hygge, lege eller andet, der kan være planlagt for dagen.

Familien ønsker, at I er 2-3 hjælpere, der deler vagterne imellem jer. Det er vigtigt, at I alle har mulighed for at tage alle vagttyper af hensyn til vagtplanen, men der vil naturligvis blive taget mest muligt hensyn til jeres præferencer.

Skriv gerne i din ansøgning, hvilke vagter du primært er interesseret i.

Du kan førstehjælp og har et kørekort
Du må meget gerne have erfaring fra lignende job. Det er et krav, at du kan førstehjælp. Derudover er det nødvendigt, at du har et kørekort.

Du er aldrig alene
Du får nemlig en fast rådgiver, som du altid kan søge råd og vejledning hos. Så selvom du ikke omgiver dig med kolleger, når du er på job, har du altid DUOS med dig.

Hos os kan du være sikker på, at der er ordnede forhold. Vi tilbyder løn og pension efter overenskomst samt ansvars- og arbejdsskadeforsikring. Du udvikler dig både personligt og fagligt hver dag, du er på job. Det kan du slet ikke undgå, når du er sammen med mennesker.

Kan du se dig selv i jobbet?
Så tøv ikke - send en ansøgning hurtigst muligt via ansøgningslinket nedenfor. Husk, at du skal være logget ind på din profil for at søge. Finder vi dig relevant til stillingen, ringer vi til dig. Uanset hvad så får du svar på din ansøgning så hurtigt som muligt. Vi håber dog på din tålmodighed, hvis det trækker lidt ud. Det er vigtigt for os, at vi får lavet det helt rette match mellem borgeren og hjælperen.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte rådgiver Pernille Sichlau eller rekrutteringskonsulent Majbritt Egelund Rasmussen. Begge på telefon 36 34 79 00.

Vi er mennesker, der hjælper mennesker
DUOS hjælper mennesker i hverdagen og understøtter dem i svære situationer. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at vi skal sætte borgeren i centrum og opbygge tillid, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok