Stilling: Oprettet: 29-10-2020
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 105781
JobId: 117939
 
Arbejdssted: 2000 Frederiksberg Køn: Kvinde
Krav: Kørekort
 

Kort beskrivelse

Jobbeskrivelse

Har du kørekort? Vil du køre en pige i skole hver morgen? Så er dette måske jobbet for dig.

Du kører pigen i skolen hver morgen
På Frederiksberg bor en 8-årig pige. Hun lider af ataksi (koordinationsforstyrrelser) og deraf nedsat kropsstabilitet i både stående og siddende stilling. Hun har brug for hjælp til alle daglige gøremål: påklædning, spisning, bad, toiletbesøg, personlig pleje og komme fra A til B. Du aflaster ligeledes familien med huslige pligter.

Du skal køre hende til hendes skole i Virum i familiens bil og efterfølgende retur til Frederiksberg for at stille bilen. Du skal derfor have kørekort.

Arbejdstid
Du kører hende i skole alle hverdage. Arbejdstiden er kl. 7-10. Der er opstart i jobbet så hurtigt som muligt.

Du er aldrig alene
Du får nemlig en fast rådgiver, som du altid kan søge råd og vejledning hos. Så selvom du ikke omgiver dig med kolleger, når du er på job, har du altid DUOS med dig.

Hos os kan du være sikker på, at der er ordnede forhold. Vi tilbyder løn og pension efter overenskomst samt ansvars- og arbejdsskadeforsikring. Du udvikler dig både personligt og fagligt hver dag, du er på job. Det kan du slet ikke undgå, når du er sammen med mennesker.

Kan du se dig selv i jobbet?
Så tøv ikke - send en ansøgning hurtigst muligt via ansøgningslinket nedenfor. Husk, at du skal være logget ind på din profil for at søge. Finder vi dig relevant til stillingen, ringer vi til dig. Uanset hvad så får du svar på din ansøgning så hurtigt som muligt. Vi håber dog på din tålmodighed, hvis det trækker lidt ud. Det er vigtigt for os, at vi får lavet det helt rette match mellem borgeren og hjælperen.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte rådgiver Lone Nielsen på telefon 36 34 79 00 eller 2542 9623.

Vi er mennesker, der hjælper mennesker
DUOS hjælper mennesker i hverdagen og understøtter dem i svære situationer. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at vi skal sætte borgeren i centrum og opbygge tillid, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok