Stilling: Oprettet: 26-11-2020
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 106615
JobId: 118718
 
Arbejdssted: 3500 Værløse Køn: MK
Krav: Kørekort
Egen bil
 

Kort beskrivelse

Jobbeskrivelse

Har du erfaring med ADHD og autisme? Deler du drengens interesse for natur/teknik og E-sports? Så er det dig, vi leder efter.

Hygge og aktivitet en eftermiddag om ugen med en nysgerrig dreng
Vi søger en pædagog eller erfaren hjælper, der kan aktivere en 13-årig dreng med ADHD og autisme. Drengen har mange forskellige interesser, bl.a. inden for elektronik, fysik, bål og smeltning af metaller. Han holder desuden meget af at komme afsted på ture, og Planetariet og Experimentariet er blandt yndlingsstederne.

Vi ser gerne, at du deler nogle af drengens interesser og derved kan byde ind og finde på ting, som I kan lave sammen. Måske har du også en have eller adgang til et værksted, hvor I kan rode med ting sammen.

Du skal desuden have bil og kørekort, da du henter drengen fra skole én dag om ugen.

Arbejdstid
Stillingen er på 15 timer om måneden.

Du henter drengen efter skole én dag om ugen, helst om tirsdagen, og er sammen med ham nogle timer.

Timerne kan bruges dag/aften, både hverdag og weekend, så det skal du være indstillet på, at der til tider kan være andre arbejdstider. Dette aftaler du nærmere med mor.

Hos os kan du være sikker på, at der er ordnede forhold. Vi tilbyder løn og pension efter overenskomst samt ansvars- og arbejdsskadeforsikring. Du udvikler dig både personligt og fagligt hver dag, du er på job. Det kan du slet ikke undgå, når du er sammen med mennesker.

Kan du se dig selv i jobbet?
Så tøv ikke - send en ansøgning hurtigst muligt via ansøgningslinket nedenfor. Husk, at du skal være logget ind på din profil for at søge. Finder vi dig relevant til stillingen, ringer vi til dig. Uanset hvad så får du svar på din ansøgning så hurtigt som muligt. Vi håber dog på din tålmodighed, hvis det trækker lidt ud. Det er vigtigt for os, at vi får lavet det helt rette match mellem borgeren og hjælperen.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte rådgiver Marianne Stigsdatter på telefon 36 34 79 00.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok