Stilling: Oprettet: 13-01-2021
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 107808
JobId: 119811
 
Arbejdssted: 3300 Frederiksværk Køn: MK
Krav: Ikke ryger
 

Kort beskrivelse

Jobbeskrivelse

Er du uddannet pædagog og kan tegn-til-tale? Så har vi et job i Frederiksværk, som måske er noget for dig.

Du hjælper drengen i dagligdagen
Dreng på 12 år med CFC-syndrom har brug for dig, fordi du er uddannet pædagog. Han er en meget glad, kærlig og nysgerrig dreng. Han kan nogle gange have svært ved at være i egen krop af glæde, eller når han stilles overfor krav.

I det pædagogiske arbejde har du fokus på udvikling, kommunikation og selvstændighed (hjælp til selvhjælp).

Du passer drengen, mens hans far er på arbejde i udlandet. Du hjælper ham med hans daglige rutiner. Du ser og udnytter de læringspotentialer, der er i de almindelige dagligdagssituationer. Du inddrager drengen så meget som muligt.

Drengen kommunikerer med tegn-til-tale, og du skal være indstillet på fortsat at udvikle flere tegn sammen med ham. I arbejdet med drengen er det vigtigt at kunne danne en god relation og møde ham der, hvor han er. Du leger med på hans niveau og kan fange hans opmærksomhed.

En typisk morgen ser sådan ud:

Vække drengen kl. 6.00 -> skifte hans ble -> vaske ham -> støtte ham i at tage tøj på -> lave og spise morgenmad med ham -> hjælpe ham med at børste tænder -> få ham på ombord på skolebussen kl. 7.15.

En typisk eftermiddag/aften ser sådan ud:

Tage imod drengen ved skolebussen kl. 15.30 -> passe drengen og indgå i dagligdagsrutiner (samspil med skole (sound Puzzle osv.) -> skifte ble -> lave og spise aftensmad -> støtte ham i at tage sit tøj af -> hjælpe drengen i bad -> hygge og få en snack -> hjælpe med at børste tænder -> lægge drengen i seng kl. 20.00 -> smøre madpakke til næste dag.

Arbejdstid
Timerne ligger i lige uger fra onsdag eftermiddag kl. 17 til mandag morgen kl. 7.30. Du har fri i dagtimerne fra 7.30-15:30, imens drengen er i skole.

Der vil også være vagter om lørdagen i ulige uger. Timerne vil ligge primært i dagtimerne, men kan også være i aftentimer.

Du bliver en del af et team af pædagoger omkring drengen.

Du er uddannet pædagog og kan tegn-til-tale
Du er uddannet pædagog og både kan og er villig til at udvikle på tegn-til-tale med drengen. Du er åben overfor drengens måde at se verden på og forstår at tilpasse kravene til ham efter hans dagsform. Du er kreativ og har en særdeles god situationsfornemmelse.

Du er aldrig alene
Du får nemlig en fast rådgiver, som du altid kan søge råd og vejledning hos. Så selvom du ikke omgiver dig med kolleger, når du er på job, har du altid DUOS med dig.

Hos os kan du være sikker på, at der er ordnede forhold. Vi tilbyder god løn og pension samt ansvars- og arbejdsskadeforsikring. Du udvikler dig både personligt og fagligt hver dag, du er på job. Det kan du slet ikke undgå, når du er sammen med mennesker.

Kan du se dig selv i jobbet?
Så tøv ikke - send en ansøgning hurtigst muligt via ansøgningslinket nedenfor. Husk, at du skal være logget ind på din profil for at søge. Finder vi dig relevant til stillingen, ringer vi til dig. Uanset hvad så får du svar på din ansøgning så hurtigt som muligt. Vi håber dog på din tålmodighed, hvis det trækker lidt ud. Det er vigtigt for os, at vi får lavet det helt rette match mellem borgeren og hjælperen.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte rådgiver Dorthe Frydenlund eller rekrutteringskonsulent Majbritt Egelund Rasmussen. Begge på telefon 36 34 79 00.

Vi er mennesker, der hjælper mennesker
DUOS hjælper mennesker i hverdagen og understøtter dem i svære situationer. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at vi skal sætte borgeren i centrum og opbygge tillid, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok