Stilling: Oprettet: 10-02-2021
Job start: Mandag d. 01-03-2021 Annoncenr: 108447
JobId: 120439
 
Arbejdssted: 2000 Frederiksberg Køn: MK
Krav: Ikke ryger
 

Kort beskrivelse

Jobbeskrivelse

Tydelig, fagligt robust og relationsskabende – rimer det på dig?

Så står en aktiv 8-årig dreng og hans familie på Frederiksberg klar til at byde dig velkommen 2 eftermiddage om ugen.

Opbyg relation og skab forandring
På Frederiksberg bor en skøn 8-årig dreng med sin familie. Han har brug for dig, der kan hjælpe ham med at brænde krudt af efter en lang dag i skole.
Han har ADHD og er en meget aktiv dreng. Så er du klar på at hente ham fra skole og tilbringe eftermiddage sammen med ham på legepladsen eller fodboldbanen – eller eventuelt i svømmehallen, så det dig, vi søger.

Drengen er ofte udfordret, når han indgår i sociale sammenhænge. Det vil du også opleve i starten, men fordi du arbejder aktivt med at skabe en god relation til ham, går der ikke længe, før du opnår hans fortrolighed og dermed kan styrke og hjælpe ham.
Du får her en rigtig god mulighed for at sætte din faglighed i spil til gavn og glæde for en skøn dreng og hans familie.

Få sparring og indflydelse på dine arbejdsdage
Du får en fast rådgiver i DUOS, som du altid kan søge råd og vejledning hos.
Du arbejder 2 eftermiddage om ugen fra kl. 15:30/16:00- 17:30/18:00
Du vælger selv, om det skal være mandag, tirsdag, torsdag eller fredag.

Din store faglighed skinner igennem
Du er uddannet pædagog eller har min. 5 års erfaring med ADHD i professionelt regi som fx pædagogmedhjælper. Du formår at trække på dine erfaringer og din faglige viden, når du er sammen med drengen. Du ved, hvordan du opbygger en tillidsfuld relation til et barn med sådanne udfordringer. Du er tydelig, men altid kærlig og trives med at være en del af en meget aktiv drengs liv.

Kan du se dig selv i jobbet?
Så tøv ikke - send en ansøgning hurtigst muligt via knappen ”Søg stilling” nedenfor. Husk, at du skal være logget ind på din profil for at søge. Finder vi dig relevant til stillingen, ringer vi til dig. Uanset hvad så får du svar på din ansøgning så hurtigt som muligt. Vi håber dog på din tålmodighed, hvis det trækker lidt ud. Det er vigtigt for os, at vi får lavet det helt rette match mellem borgeren og hjælperen. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte rådgiver Lone Nielsen på telefon 36 34 79 00//25429623.

Vi er mennesker, der hjælper mennesker
Hos os kan du være sikker på, at der er ordnede forhold. Vi tilbyder løn og pension efter overenskomst samt ansvars- og arbejdsskadeforsikring. Du udvikler dig både personligt og fagligt hver dag, du er på job. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Vi glæder os til at høre fra dig.


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok