Stilling: Aflaster til 6-årig med autisme og ADHD Oprettet: 08-03-2021
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 109020
JobId: 120909
 
Arbejdssted: 3460 Birkerød Køn: MK
Krav: Ikke ryger
 
 

Jobbeskrivelse

Søger du et aflastningsjob på ca. 16 timer om ugen? Vil du tilbringe tid med en aktiv dreng? Så er jobbet i Birkerød noget for dig.

Du er en aktiv aflaster
I Birkerød bor en 6-årig dreng med sin familie. Han er diagnosticeret med infantil autisme og ADHD. Han er en fysisk aktiv dreng, og han har brug for dig, der er en fysisk aktiv aflaster.

Du har gerne erfaring med ADHD og/eller autisme. Du behøver dog ikke være uddannet pædagog for at kunne løfte opgaven.

Han er rigtig glad for ture ud af huset, fx til legepladsen.

Arbejdstid
Du er sammen med drengen 2 -3 eftermiddage om ugen (du bestemmer hvilke). Du henter drengen fra skole ved 14-15-tiden og tilbringer derefter 3-4 timer sammen med ham.

Resten af timerne ligger hver 2. weekend, 5 timer lørdag og søndag. Hvordan de fordeles, er efter behov og aftale med familien.

I vil være være 2 hjælpere til at dele timerne.

Du er aldrig alene
Du får nemlig en fast rådgiver, som du altid kan søge råd og vejledning hos. Så selvom du ikke omgiver dig med kolleger, når du er på job, har du altid DUOS med dig.

Hos os kan du være sikker på, at der er ordnede forhold. Vi tilbyder løn og pension efter overenskomst samt ansvars- og arbejdsskadeforsikring. Du udvikler dig både personligt og fagligt hver dag, du er på job. Det kan du slet ikke undgå, når du er sammen med mennesker.

Kan du se dig selv i jobbet?
Så tøv ikke - send en ansøgning hurtigst muligt via ansøgnings linket nedenfor. Husk, at du skal være logget ind på din profil for at søge. Finder vi dig relevant til stillingen, ringer vi til dig. Uanset hvad så får du svar på din ansøgning så hurtigt som muligt. Vi håber dog på din tålmodighed, hvis det trækker lidt ud. Det er vigtigt for os, at vi får lavet det helt rette match mellem borgeren og hjælperen.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte rådgiver Dorthe Frydenlund eller rekrutteringskonsulent Maria Fornitz Arvesen. Begge på telefon 36 34 79 00.

Vi er mennesker, der hjælper mennesker
DUOS hjælper mennesker i hverdagen og understøtter dem i svære situationer. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at vi skal sætte borgeren i centrum og opbygge tillid, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok