Stilling: Hjælper og aflaster til familie i Ølstykke Oprettet: 09-03-2021
Job start: Efter aftale Annoncenr: 109037
JobId: 120956
 
Arbejdssted: 3650 Ølstykke Køn: MK
Krav: Kørekort
Ikke ryger
 
 

Jobbeskrivelse

Kan du arbejde i weekender? Søger du job som hjælper og aflaster? Så er dette måske noget for dig.

Du hjælper pigen og aflaster samtidig forældrene
I Ølstykke bor en 13-årig pige. Hun lider af Angelman-syndrom, som skyldes en medfødt genetisk defekt. Som følge af sygdommen lider pigen af et psykisk udviklingshandicap, manglende udvikling af sprog, usikker gang samt epilepsi.

Pigen har intet sprog, kommunikerer dog godt via kropssprog og via appen GoTalk. Hun kan godt lide at komme på tur (i klapvogn). Hun er en aktiv pige med gang i.

Pigen har behov for at være under opsyn og har brug for hjælp til personlig pleje. Hun er ikke renlig og bruger stadig ble. Ligeledes kan hun heller ikke selv tage tøj på, og hun spiser og drikker ikke selv og skal derfor have hjælp.

Du skal som hendes hjælper have lyst til at være aktiv og kunne håndtere bleskift. Du fungerer også som aflaster for forældrene, så når pigen slapper af, hjælper du med lidt lettere huslige opgaver som fx at tømme opvaskemaskinen.

Derudover har du kørekort og er ikke-ryger.

Arbejdstid
Primært vagter i weekend. Du aftaler med familien, hvornår de ligger. Der er bevilliget 22 timer om måneden.

Du er aldrig alene
Du får nemlig en fast rådgiver, som du altid kan søge råd og vejledning hos. Så selvom du ikke omgiver dig med kolleger, når du er på job, har du altid DUOS med dig.

Hos os kan du være sikker på, at der er ordnede forhold. Vi tilbyder løn og pension efter overenskomst samt ansvars- og arbejdsskadeforsikring. Du udvikler dig både personligt og fagligt hver dag, du er på job. Det kan du slet ikke undgå, når du er sammen med mennesker.

Kan du se dig selv i jobbet?
Så tøv ikke - send en ansøgning hurtigst muligt via ansøgningslinket nedenfor. Husk, at du skal være logget ind på din profil for at søge. Finder vi dig relevant til stillingen, ringer vi til dig. Uanset hvad så får du svar på din ansøgning så hurtigt som muligt. Vi håber dog på din tålmodighed, hvis det trækker lidt ud. Det er vigtigt for os, at vi får lavet det helt rette match mellem borgeren og hjælperen.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte rådgiver Dorthe Frydenlund på telefon 36 34 79 00.

Vi er mennesker, der hjælper mennesker
DUOS hjælper mennesker i hverdagen og understøtter dem i svære situationer. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at vi skal sætte borgeren i centrum og opbygge tillid, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok