Stilling: Oprettet: 27-04-2021
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 110594
JobId: 122399
 
Arbejdssted: 4773 Stensved Køn: MK
Krav: Kørekort
Egen bil
 

Kort beskrivelse

Jobbeskrivelse

Er du god til at danne relationer? Har du mod på at blive en del af en kærlig familie?

Så læs med her, for så er denne stilling lige noget for dig.

Den 12-årige dreng bor med sin familie. Han lider af Jacobsens syndrom, som giver ham nogle udfordringer. Bl.a har han talevanskeligheder og er forsinket i sin motoriske udvikling. Han har det bedst med forudsigelighed, og faste rammer.

Du er mødestabil og rolig af natur.
Det er vigtigt, at du kan indgå i familien, og kan etablere et tæt samarbejde med forældrene omkring drengen. Du må meget gerne have erfaring med 1:1 kontakt, og støttepædagog funktion.
Drengen holder meget af mange forskellige aktiviteter, han elsker at køre ture i bil, cykle i ladcykel, spille bold og hoppe på trampolin.

Drengen er blebruger, og har brug for din hjælp til at få den skiftet.

Arbejdstid:
2 hverdage om ugen, kl. 17:00-19:00, samt hver anden weekend, lørdag og søndag kl. 07:00-19:00

I vil være 2 pædagogermedhjælpere til at dele vagterne/timerne.

Stillingen er til besættelse d. 1/5-2021

Du er aldrig alene
Du får nemlig en fast rådgiver, som du altid kan søge råd og vejledning hos. Så selvom du ikke omgiver dig med kolleger, når du er på job, har du altid DUOS med dig.

Hos os kan du være sikker på, at der er ordnede forhold. Vi tilbyder løn og pension efter overenskomst samt ansvars- og arbejdsskadeforsikring. Du udvikler dig både personligt og fagligt hver dag, du er på job. Det kan du slet ikke undgå, når du er sammen med mennesker.

Kan du se dig selv i jobbet?
Så tøv ikke - send en ansøgning hurtigst muligt via ansøgningslinket nedenfor. Husk, at du skal være logget ind på din profil for at søge. Finder vi dig relevant til stillingen, ringer vi til dig. Uanset hvad så får du svar på din ansøgning så hurtigt som muligt. Vi håber dog på din tålmodighed, hvis det trækker lidt ud. Det er vigtigt for os, at vi får lavet det helt rette match mellem borgeren og hjælperen.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte rådgiver Dorthe Frydenlund eller rekrutteringskonsulent Maria Fornitz Arvesen. Begge på telefon 36 34 79 00.

Vi er mennesker, der hjælper mennesker
DUOS hjælper mennesker i hverdagen og understøtter dem i svære situationer. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at vi skal sætte borgeren i centrum og opbygge tillid, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok