Stilling: Oprettet: 02-06-2021
Job start: Torsdag d. 01-07-2021 Annoncenr: 111938
 
Arbejdssted: 2740 Skovlunde Køn: Kvinde
Krav: Kørekort
 

Kort beskrivelse

Jobbeskrivelse

Har du lyst til at hjælpe til i en børnefamilie i Skovlunde er dette hjælperjob måske noget for dig. Det ledige job er på ca 15 timer pr uge, men timetallet kan dog godt påvirkes alt efter hjælperens ønsker og fleksibilitet. Jobbet kan fint kombineres med f.eks andet deltidsarbejde eller studie.

Jeg er en gift kvinde på 39 år med to piger (8 år og 12 år) som søger en hjælper til at hjælpe mig i dagligdagen. Jeg har en mild form for muskelsvind og bruger kørestol. Jeg er uddannet biokemiker og arbejder til daglig i medicinalindustrien.
Som hjælper skal du være mine arme og ben og hjælpe med de ting jeg ikke selv har kræfter til – det er fx at hjælpe mig i tøjet, hjælpe mig til fysioterapi, køre børnene til fritidsaktiviteter samt huslige pligter, madlavning, rengøring og indkøb mm. Da du skal hjælpe mig i svømmehallens omklædning søger jeg en kvindelig hjælper.

Vagterne fordeles efter hjælpernes ønsker og vil normalt være ca 1-2 hverdagsmorgener pr uge (kl ca 6.30-9.00), samt 1-2 eftermiddagsvagter pr uge (kl 13.30-19). Nogle gange om måneden vil der også være en lørdags eller søndagsvagt. Du vil som hjælper selv have indflydelse på hvilke dage du skal arbejde og det er vigtigt du som hjælper er indstillet på at være fleksibel med vagterne og hjælpe lidt ekstra ved fx sygdom og ferie hos de andre hjælpere. Vi lægger vagtplan i fællesskab og jeg har normalt 4 hjælpere i teamet samt et par vikarer.

Det er en stor fordel hvis du har en god ordenssans og er omhyggelig med dine opgaver. Det er desuden en fordel hvis du er ikke-ryger og er god til at lave mad. Det er et krav at du har køreskort.


Du behøver ikke have erfaring som handicaphjælper - bare du har en positiv tilgang til opgaverne. Jobbet ønskes besat i løbet af sommeren. Der er i år sommerferie (vagtfri periode) i uge 29,30 og 31. Jeg ønsker ikke at ansætte nogen kun som hjælper hen over sommerferien. Det er vigtigt at du er interesseret i at have jobbet over en længere periode.

Ansøgning og CV skal sendes til hjaelperjob@gmail.com Det er vigtigt at du i din ansøgning redegør for hvordan din fleksibilitet er ift evt andet arbejde eller studie ved siden af - særligt hvis der er ugedage du ikke kan arbejde. Redegør gerne for hvorfor du søger et deltidsjob. Hvis du er studerende så skrive gerne hvordan dit skema ser ud hvis du kender det og hvor meget du er på skole normalt. Du er også velkommen til at skrive hvis du har spørgsmål til jobbet.

Løn afregnes efter overenskomst som løntrin 11K4 + evt. tillæg for aften og weekend.

Jeg ser frem til at høre fra dig!

Mvh Christina

Bemærk: Din ansøgning formidles direkte til brugeren og ikke via DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok