Stilling: Oprettet: 13-06-2021
Job start: Lørdag d. 12-06-2021 Annoncenr: 112352
 
Arbejdssted: 2000 Frederiksberg Køn: Kvinde
Krav: Kørekort
 

Kort beskrivelse

Jobbeskrivelse

Handicaphjælper deltid søges:
Med tiltrædelse i slut juli 2021

Om mig selv:
Jeg hedder Freja, er 29 år og bor i København med min kæreste. Jeg er under slutspurten med min BA i Interaktivt Design på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Derefter står verden åben med spændende jobmuligheder og rejseplaner.

Jeg har muskelsvind, hvilket betyder at jeg ikke har meget muskelkraft; derfor prioriterer jeg det vigtigste for mig, og overlader resten til dig.

Jeg bruger primært min el-kørestol til at komme rundt. Jeg kan sagtens bruge mine arme, men har ikke mange benkræfter. Jeg har brug for hjælp til praktiske ting som kræver mere fysik: fx rengøring, indkøb, madlavning og andre huslige pligter. Jeg har derudover brug for hjælp til opgaver som sko på, påklædning, støtte ved forflytninger, hjælp op fra en stol, op/ud af sengen, toiletbesøg, bære mine tasker, udstrækning/træning eller kørsel til forskellige aktiviteter. Jeg klarer det meste af den personlige pleje selv.

Nok om det praktiske, nu lidt om mig selv. Jeg er en åben, empatisk og livsglad kvinde – det kan dog svinge lidt om morgenen. Derudover er jeg målrettet, perfektionistisk og til tider, et lidt stædig menneske som sætter pris på struktur og orden. Jeg forsøger at have en fri og uhøjtidelig tilgang til verden med en god portion selvironi.

I min fritid holder jeg af, at være social og dyrke kulturlivet. Jeg bliver glad og inspireret af at gå i teateret, til koncert eller en udstilling. Jeg nyder at mødes på kaffebar eller kokkerere til en middag, gerne med vin og brætspil. Desuden holder jeg af at male og arbejde med ler på mit keramikværksted. Ligeså meget som jeg sætter pris på socialt samvær, har jeg behov for mit private rum, enten til en serie, i køkkenet eller i det kreative rum. Desuden har jeg en stor rejselyst, måske du er heldig at komme med som hjælper på et rejseeventyr.


”Krav” til hjælperen:
Jeg forestiller mig dig som udadvendt, selvstændig og fleksibel person, som har masser af gå- på-mod. Vi holder meget af selvironi, et glimt i øjet og det positive humør. Du skal have nemt ved, at tilpasse dig nye situationer med forskellige mennesker, samt være en opmærksom flue på væggen. Det er vigtigt at du har en god portion situationsfornemmelse og forståelse for din rolle som hjælper. Desuden skal du være god til at beskæftige dig selv, da der ofte er en del ”ventetid,” hvor jeg ikke har brug for din hjælp, hvor du er til rådighed.
De nævnte ting er utroligt vigtigt for både mig og min kæreste, da du kommer til at blive en integreret del af vores hverdag.

Lidt praktisk: Jeg søger en kvinde i alderen 25-35 år, du skal have kørekort og være sikker i trafikken.


Jobbet indebærer:
Jobbet foregår i hjemmet, udenfor hjemmet til forskelligartede aktiviteter og på kommende arbejdsplads.

Du vil få en ny vagtplan hver måned og derfor veksler timetallet en smule fra måned til måned. Det betyder også, at vi kan tilpasse vagtplanen efter hjælper teamets behov og ønsker hver måned.
Det ugentlige gennemsnit vil hedde 26 timer med mulighed for mere ved ferie og sygdom. En hverdags vagt er typisk 8.00-21.00, mens weekendvagter slutter senere.
Du skal være indstillet på weekend, aften og feriearbejde, og gerne kunne træde til hurtigst muligt, da der kan opstå̊ spontane situationer, eller sygdom.
Du vil blive en del af et hjælperteam som er gode til at hjælpe og afløse hinanden, så tingene kan gå op i en højere enhed. Vi lægger stor vægt på, at du får en fleksibel arbejdsplads.

En ekstra bonus: Der vil være mulighed for at komme med på en længere rejse som hjælper, da jeg har løse planer om et 5 måneders praktik i udlandet, måske Berlin eller Barcelona. Denne praktik ligger omkring oktober 2021. Du kan jo overveje om det er noget for dig. Det er fleksibelt og kan indrettes efter hjælper teamets behov og ønsker. Du vil høre nærmere til en evt. samtale.


Din ansøgning:
Jeg ønsker en meget beskrivende og ikke-formel ansøgning, gerne lidt anderledes, hvor du blandt andet besvarer disse spørgsmål:
• Hvordan er du som person?
• Hvad er dine interesser?
• Hvordan ser du din hverdag/aktiviteter passe ind med dette job?
• Hvad har du lavet, – dine tidligere erfaringer?
• Hvordan forestiller du dig din rolle som hjælper, både sammen med mig, min kæreste, og omgangskreds?
• Kunne du have lyst og mulighed for at tage med på en længere rejse?

Vedlæg venligst vellignende billede.
Ansøgningen sendes til min mail: frejajuul1@hotmail.com
Jeg vil gerne frabedes opkald, modtager kun mails.

Ansøgningsfrist: d. 9 juli 2020.
Send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Du hører fra mig hvis du kommer i betragtning til en samtale.

Jeg lover dig et godt arbejdsmiljø med forskelligartede oplevelser.
Håber at høre fra dig!


Bemærk: Din ansøgning formidles direkte til brugeren og ikke via DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok