Stilling: Hjælper Oprettet: 02-07-2021
Job start: Fredag d. 03-09-2021 Annoncenr: 113225
JobId: 124884
 
Arbejdssted: 2700 Brønshøj Køn: Kvinde
 

Kort beskrivelse

Nørre Gymnasium - Studietur

Jobbeskrivelse

SPS-hjælper søges til 19-årig kvindelig studerende til STUDIETUR

Hun går i 3. g. på Nørre Gymnasium og skal med sin klasse på studietur til Østrig i uge 36 - 2021:
- Fra fredag d. 3. september kl. 15:00 til fredag d. 10. september kl. 10:00.

I skal afsted med bus og der vil enten være et enkelt værelse eller et deleværelse for to til dig, samt diæter for de måltider, som du evt. selv skal lægge ud for.

Du vil blive lønnet for 7.15 timer om dagen. Stillingen aflønnes efter gældende takster med 130-137 kr./timen og du vil blive rejseforsikret gennem DUOS

Hun er en sød spinkel pige med en muskelsvindsygdom, der gør at hun har brug for hjælp til personlig pleje som fx badning, på- og afklædning og toiletbesøg morgen og aften, samt til at hente mad, hjælp til ind- og udstigning af bus og andre praktiske ting efter behov.
Hun går selv, hvis der er terræn og mulighed for det, men der vil være nogle af turene, der er fysisk krævende, hvor hun ikke deltager.

Hjælperønske: En sød, ansvarsbevidst yngre kvinde der syntes, at det kunne være en god oplevelse at være ledsager og støtte for en studerende med et fysisk handicap og samtidig være med en 3.g klasse på studietur til Østrig. Du skal som udgangspunkt kunne være ”en flue på væggen”, men være til rådighed, når der er brug for det og også kunne være dig selv nogle af dagene.

Er du frisk på denne tur, må du gerne sende en relevant ansøgning, der videresendes til den studerende og studievejleder, der vil indkalde til samtale i uge 31.

Ansøgningen skal indeholde:
• Dit navn, alder, telefonnummer og mailadresse
• Din motivation for at være hjælper på denne studietur

Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok