Stilling: Hjælper Oprettet: 08-07-2021
Job start: Fredag d. 06-08-2021 Annoncenr: 113519
 
Arbejdssted: 8464 Galten Køn: MK
Krav: Kørekort
 

Kort beskrivelse

Handicaphjælper søges til aktiv kvinde med familie

Jobbeskrivelse

Handicaphjælper/e søges i 8464 Galten.

Jeg er en kvinde med muskelsvind, som søger en handicaphjælper på fuld samt flere afløsere med varierende timetal. Ansættelse snarest muligt. Arbejdstiden er primært i dagtimerne, men kan variere. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Jeg bor i et hus i Galten med min familie og vores hund, jeg har fast arbejde i Aarhus C. Jeg er dels gående og dels bruger af el-kørestol.
Hjælperens opgaver er hjælp til personlig pleje, ledsagelse (kørsel i kassebil), rengøring, madlavning, samt alle andre store og små gøremål, der er i et ganske almindeligt familieliv.

Kvalifikationskrav: Du er robust og stabil, såvel fysisk som psykisk. Du er ansvarsbevidst og præcis ift. mødetider. Du har en veludviklet situationsfornemmelse, både i vores hjem og ude. Du er åben og positiv som menneske og tåler konstruktiv kritik. Du er bevidst om, at du er hjælper i vores hjem. Du er en rutineret bilist. Det er en fordel at have egen bil, da bustiderne ikke nødvendigvis passer med mødetiden. Du er praktisk anlagt, huslig og har ordenssans. Du er ikke-ryger. Du har bopæl i en overkommelig afstand til Galten. Det er desuden vigtigt, at du har en god og naturlig tilgang til børn og hunde. Du skal være indstillet på, at du f.eks. skal med i svømmehallen, til sportsarrangement eller andet, når der er behov for dette. Som min hjælper er det særdeles vigtigt, at du er fleksibel og kan træde til med meget kort varsel eller ændre på mødetiderne, hvis det er nødvendigt for mig.
Du er muligvis i gang med ét eller flere sabbatår eller er deltidsstuderende med mulighed for selv at planlægge din studietid. Ift. afløseransættelse er du evt. studerende eller har et andet job, som muliggør, at du kan tage vagter hos mig.
I vores hjem prioriterer vi højt, at der er en rolig, positiv og venskabelig omgangstone, og selvom vi samarbejder meget af den tid, hvor du vil være i vores hjem, er der også mulighed for, at du og vi kan være hver for sig. Vi har et kontor, hvor du kan trække dig tilbage og bruge tid på dit studie, din hobby, Netflix eller en god bog. Der kræves ikke erfaring med hjælperjobbet.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende. Skriv i ansøgningen om du er interesseret i fuldtidsjobbet eller job som afløser. Hvis dette har fanget din interesse, så send hurtigst muligt en fyldestgørende ansøgning til: hjaelper2021@hotmail.com eller ad denne vej


Bemærk: Din ansøgning formidles direkte til brugeren og ikke via DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok