Stilling: Hjælper Oprettet: 01-08-2021
Job start: Mandag d. 30-08-2021 Annoncenr: 114557
 
Arbejdssted: 2830 Virum Køn: Kvinde
Krav: Kørekort
 

Kort beskrivelse

Handicaphjælper K søges, ledig stilling på 5 vagter pr. ultimo august

Jobbeskrivelse

Handikaphjælper K søges!

Mit navn er Vibeke. Jeg har en stilling ledig fra ultimo august.

Stillingen er på 5 vagter pr. måned.

Arbejdstiden er 15 timer på hverdage fra 8.00-23.00 og 14 timer i weekenden samt helligdage fra 9.00-23.00. I ferieperioder eller når andre behov opstår, skal du have mulighed for at tage ekstra vagter.

Jeg er 59 år, har sclerose og bor i Virum. Min store passion er at skrive fiktion, hvilket jeg så vidt det er muligt gør hver dag og deltager i kurser og foredrag mv., der har relevans for min skrivning.
I dagligdagen prioriterer jeg sund levestil meget højt og interesserer mig for madlavning, økologi osv.
Frihed og selvstændighed er betydningsfulde drivkræfter i mit liv.

Jeg er kørestolsbruger, og dine arbejdsopgaver vil derfor være at bistå mig i de gøremål, jeg ikke selv kan klare, dvs. personlig pleje, praktiske opgaver og aktiviteter uden for hjemmet m.m.
Du skal være ansvarsbevidst, fleksibel og mødestabil for at passe ind i det i forvejen velfungerende team, hvor vi alle har en god kemi sammen. Du må meget gerne have erfaring indenfor faget, og du skal være sikker på, at du vil den form for arbejde samt kan arbejde selvstændigt. Desuden skal du have mulighed for at arbejde både hverdage, weekender og helligdage.

OBS. Det er et ikke-rygerhjem og kørekort med erfaring er nødvendigt.

Har ovenstående din interesse, så send mig en ansøgning.

Jeg ser frem til at høre fra dig.
Mange hilsner
Vibeke


Bemærk: Din ansøgning formidles direkte til brugeren og ikke via DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok