Stilling: Hjælper Oprettet: 17-08-2021
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 115296
JobId: 126822
 
Arbejdssted: 4050 Skibby Køn: MK
Krav: Kan undvære rygning
 

Kort beskrivelse

Vil du hygge ca. 3-5 timer om ugen med en sød 18-årig dreng?

Jobbeskrivelse

Har du kendskab til autisme, så er dette job måske noget for dig.

Du er en engageret hjælper som er rolig og tålmodig, og har lyst til at passe en ung mand med udfordringer.

En 18-årig dreng og hans familie i Skibby, har brug for dig, der har kendskab til autisme. Når han kommer hjem fra skole er du parat til at være sammen med ham. I hygger, laver te, og kigger måske lidt på I-pad. Når drengen kommer hjem, er han træt, og alt foregår stille og roligt. Du hjælper ham hvis han skal på toilettet.

Drengen har brug for dig, der er stabil og kan se dig selv i jobbet for en længere periode. Du er tålmodig, oprigtigt interesseret og engageret i drengen. Han er kendt med autisme, tuberøs sklerose og kan godt blive højtråbende hvis han bliver frustreret.

Arbejdstid
Der aflønnes for 6 timer/uge, men du arbejder hhv. 3 t. den ene uge og 4,5 t. den anden.

Lige uger:
mandag 14.45-16.15 (Der aflønnes for 3 timer)
Fredag 13.00-16.00

Ulige uger:
Mandag 14.45-16.15 (Der aflønnes for 3 timer)
Onsdag 14.45-16.15 (Der aflønnes for 3 timer)

Du er aldrig alene
Du får nemlig en fast rådgiver, som du altid kan søge råd og vejledning hos. Så selvom du ikke omgiver dig med kolleger, når du er på job, har du altid DUOS med dig.

Hos os kan du være sikker på, at der er ordnede forhold. Vi tilbyder løn og pension efter overenskomst samt ansvars- og arbejdsskadeforsikring. Du udvikler dig både personligt og fagligt hver dag, du er på job. Det kan du slet ikke undgå, når du er sammen med mennesker.

Kan du se dig selv i jobbet?
Så tøv ikke - send en ansøgning hurtigst muligt via ansøgningslinket nedenfor. Husk, at du skal være logget ind på din profil for at søge. Finder vi dig relevant til stillingen, ringer vi til dig. Uanset hvad så får du svar på din ansøgning så hurtigt som muligt. Vi håber dog på din tålmodighed, hvis det trækker lidt ud. Det er vigtigt for os, at vi får lavet det helt rette match mellem borgeren og hjælperen.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte rådgiver Sine Elmelund på mobil: 25429614

Vi er mennesker, der hjælper mennesker
DUOS hjælper mennesker i hverdagen og understøtter dem i svære situationer. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at vi skal sætte borgeren i centrum og opbygge tillid, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok