Stilling: Hjælper Oprettet: 17-08-2021
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 115302
JobId: 126826
 
Arbejdssted: 3450 Allerød Køn: Mand
Krav: Ikke ryger
 

Kort beskrivelse

Vil du tilbringe nogle ugentlige timer sammen med 12-årig dreng

Jobbeskrivelse

Vil du tilbringe nogle ugentlige timer sammen med 12-årig dreng i Allerød? Så er dette jobbet for dig.

Du er klar på hyggelige timer og ture ud af huset
12-årig dreng bosiddende i Allerød med sin mor og lillesøster søger dig, der vil være hans hjælper. Jeres tid sammen tilbringer I med hygge i hjemmet med spil, tager på tur fx til svømmehallen eller i Den Blå Planet, på Pokémon-jagt eller lignende.

Drengen har ADHD og autisme.

Drengen er en meget sårbar og introvert dreng, der ikke gør meget væsen af sig selv. Han bruger meget energi på at tilpasse sig den situation, han står i. Han har et udtalt behov for at være forberedt på alle detaljer samt tidsplan for en forekommende begivenhed.

Han er en dreng, der interesserer sig meget for verden og kommer ofte hjem og taler om, hvad der sker "derude". Senest meget i forhold til valget i USA. Han vil rigtig gerne voksenkontakt og samtale. Han vil være glad for dig, der gerne vil lære ham noget, fortælle ham noget og inspirere ham. Han er meget snaksaglig på enmandshånd, men man skal kunne motivere ham til at gå tur, spille spil og kunne tage styring for aktiviteten og relationen.

Arbejdstid
Du tilbringer 3 timer om ugen sammen med drengen samt 6 timer 1 weekend om måneden.

Du er aldrig alene
Du får nemlig en fast rådgiver, som du altid kan søge råd og vejledning hos. Så selvom du ikke omgiver dig med kolleger, når du er på job, har du altid DUOS med dig.

Hos os kan du være sikker på, at der er ordnede forhold. Vi tilbyder løn og pension efter overenskomst samt ansvars- og arbejdsskadeforsikring. Du udvikler dig både personligt og fagligt hver dag, du er på job. Det kan du slet ikke undgå, når du er sammen med mennesker.

Kan du se dig selv i jobbet?
Så tøv ikke - send en ansøgning hurtigst muligt via ansøgningslinket nedenfor. Husk, at du skal være logget ind på din profil for at søge. Finder vi dig relevant til stillingen, ringer vi til dig. Uanset hvad så får du svar på din ansøgning så hurtigt som muligt. Vi håber dog på din tålmodighed, hvis det trækker lidt ud. Det er vigtigt for os, at vi får lavet det helt rette match mellem borgeren og hjælperen.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte rådgiver Jens Passarge eller rekrutteringskonsulent Didde Wegener. Begge på telefon 36 34 79 00 - tryk 5 og tryk 1

Vi er mennesker, der hjælper mennesker
DUOS hjælper mennesker i hverdagen og understøtter dem i svære situationer. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at vi skal sætte borgeren i centrum og opbygge tillid, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok