Stilling: Hjælper Oprettet: 30-08-2021
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 115769
JobId: 127247
 
Arbejdssted: 4000 Roskilde Køn: MK
Krav: Ikke ryger
 

Kort beskrivelse

Vil du hjælpe en familie med aflastning af dreng på 11 år

Jobbeskrivelse

Vil du aflaste en familie og tilbringe 6 timer ugentligt med dreng med Tourettes og infantil autisme? Så læs endelig videre.

Jobbet
Her er jobbet for dig, en hjælper som søger et job som aflaster. Drengen, der er 11 år og bor i Roskilde, har Tourettes og infantil autisme. Han er intelligent dreng med god humor. Han er glad, aktiv og snakkende dreng. Han er ærlig, retfærdig og en god dreng, opdraget efter low arousal, tro på sig selv, respekt for sig selv og andre.

Drengen har brug for dig, der vil lege med ham, lytte til ham, tager hensyn til hans dagsform. Generelt bare er der for ham. Han udtrættes hurtigt, når han er sammen med andre. Det er vigtigt, du opfanger dette og tilpasser jeres aktiviteter efter det.

Han er meget interesseret i computere, så det er vigtigt, at du har det samme. Han spiller Roblox og laver selv sine egne spil, som han scripter i. Han er også glad for basketball og generelt boldleg/-spil, hvor han får lov at bestemme reglerne. Gåture i området omkring hans hjem med snak om fly, natur, videnskab og især rummet vil også være et hit hos ham.

I tilbringer tiden sammen i og omkring hans hjem i Roskilde.

Arbejdstid
Du er sammen med drengen 2 dage om ugen i 3 timer pr. gang. Det vil typisk være om eftermiddagen (Man-Ons og Torsdag og senest indtil kl. 16. I begyndelsen kan det dog være lidt kortere intervallet, indtil I har lært hinanden at kende.

Du er aldrig alene
Du får nemlig en fast rådgiver, som du altid kan søge råd og vejledning hos. Så selvom du ikke omgiver dig med kolleger, når du er på job, har du altid DUOS med dig.

Hos os kan du være sikker på, at der er ordnede forhold. Vi tilbyder god løn og pension samt ansvars- og arbejdsskadeforsikring. Du udvikler dig både personligt og fagligt hver dag, du er på job. Det kan du slet ikke undgå, når du er sammen med mennesker.

Kan du se dig selv i jobbet?
Så tøv ikke - send en ansøgning hurtigst muligt via ansøgningslinket nedenfor. Husk, at du skal være logget ind på din profil for at søge. Finder vi dig relevant til stillingen, ringer vi til dig. Uanset hvad så får du svar på din ansøgning så hurtigt som muligt. Vi håber dog på din tålmodighed, hvis det trækker lidt ud. Det er vigtigt for os, at vi får lavet det helt rette match mellem borgeren og hjælperen.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte rådgiver Jens Passarge og rekrutteringskonsulent Didde Ewé Wegener, begge på telefon 36 34 79 00. Tryk 5 og tryk 1

Vi er mennesker, der hjælper mennesker
DUOS hjælper mennesker i hverdagen og understøtter dem i svære situationer. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at vi skal sætte borgeren i centrum og opbygge tillid, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok