Stilling: Respiratorisk handicaphjælper Oprettet: 06-10-2021
Job start: Efter aftale Annoncenr: 117460
JobId: 128789
 
Arbejdssted: 3400 Hillerød Køn: MK
Krav: Kørekort
Ikke ryger
 

Kort beskrivelse

4 dagvagter og 4 vågne nattevagter plus det løse

Jobbeskrivelse

Vil du hjælpe mig med bla. at komme i tøjet og på arbejde og selvfølgelig leve livet ?
Så skynd dig at læse videre, og send en motiveret ansøgning til mig.

Om jobbet:
Jeg er en 39-årig mand, der bor i Hillerød, vil du være med til at skabe rammen om en god og aktiv hverdag. Jeg har muskelsvind, sidder i kørestol og bruger respirator. Jeg arbejder på deltid som bygningsingeniør og har et aktivt socialt liv. Min fritid bruger jeg på venner, familie, brætspil og tv. I det daglige har jeg brug for praktisk hjælp og hjælp til personlig pleje.

Se youtube videoerne inden du sender en ansøgning
Se tubeskift
Se sugning


Vagter
• 4 dagvagter og 4 vågne nattevagter, plus eventuelt flere vagter ved sygdom og ferie

Vil du have flere vagter, kan du køre som respiratorisk vikar hos DUOS

Gennemsnitlig ca. 24 timer pr. uge

Oplæringsopstart: hurtigst muligt

Jeg har dispensation fra syns og høre afstand, hvilket gør at du kan sidde på din pc/mac/tablet i hjælperværelset mange af vagtens timer.

Du vil indgå i et teamsamarbejde om ordningen, og der vil være mulighed for løbende at sparring med fast driftsleder på vores kontor, som er ansvarlig for din trivsel i din ansættelse hos DUOS.

Jeg søger:
• Kørekort
• Ikke ryger
• Mødestabilitet
• Indlevelsesevne og tålmodighed
• Fleksibilitet i forbindelse med ferie og sygdom

Jeg tilbyder:
• Ansvars- og arbejdsskadeforsikring
• Mulighed for personlig og faglig udvikling
• Mulighed for sparring med en fast rådgiver på vores kontor
• Løn, pension og øvrige ansættelsesforhold efter overenskomst
• Lønnet sidemandsoplæring, så du kommer godt ind i alle rutiner

Ansættelse snarest muligt - Jobsamtaler vil blive holdt løbende.

Kan du se dig selv i jobbet?
Så tøv ikke - send en ansøgning hurtigst muligt via ansøgningslinket nedenfor. Husk, at du skal være logget ind på din profil for at søge. Finder vi dig relevant til stillingen, ringer vi til dig. Uanset hvad så får du svar på din ansøgning så hurtigt som muligt. Vi håber dog på din tålmodighed, hvis det trækker lidt ud. Det er vigtigt for os, at vi får lavet det helt rette match mellem borgeren og hjælperen.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Maria Fornitz Arvesen på telefon 36 34 79 00.

Vi er mennesker, der hjælper mennesker
DUOS hjælper mennesker i hverdagen og understøtter dem i svære situationer. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at vi skal sætte borgeren i centrum og opbygge tillid, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok