Stilling: Hjælper Oprettet: 08-11-2021
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 118726
JobId: 129633
 
Arbejdssted: 3520 Farum Køn: MK
Krav: Kørekort
Egen bil
Ikke ryger
 

Kort beskrivelse

Frisk hjælper til dreng med ADHD, der elsker dyr.

Jobbeskrivelse

Moden hjælper søges til aktiv dreng på 10 år med ADHD.

Om borgeren
I Farum væk fra offentlig trafik bor en familie (lillesøster + kat), sammen med deres 10-årig dreng med ADHD. Han er glad og har rigtig meget god energi. Vi søger en person der kan skabe hygge og lave nogle aktiviteter med drengen. Det kunne eksempelvis være at spille spil, gå ture, bage eller lave mad.

Aflastningen må meget gerne være ture ud af huset eller tage hjem til hjælperen i weekenden. Drengen har det nemlig sværest i hjemmet og i skolen, det er lettere for ham at være ude eller hjemme hos andre. Du må gerne have en hund, så I kan gå ture med den.

Du skal være en sikker og rolig person, der kan vise tydelighed og holde strukturen.

Vagter
Arbejdstiden er 32 timer om måneden. De er fordelt på en hverdag om ugen - helst mandage hvis muligt, fra kl. 14.30-18.30, men fleksibelt, samt
en weekenddag hver 2. weekend i 8 timer. Fleksibelt om det er lørdage eller søndage.

Du er aldrig alene
Du får nemlig en fast rådgiver, som du altid kan søge råd og vejledning hos. Så selvom du ikke omgiver dig med kolleger, når du er på job, har du altid DUOS med dig.

Hos os kan du være sikker på, at der er ordnede forhold. Vi tilbyder løn og pension efter overenskomst samt ansvars- og arbejdsskadeforsikring. Du udvikler dig både personligt og fagligt hver dag, du er på job. Det kan du slet ikke undgå, når du er sammen med mennesker.

Kan du se dig selv i jobbet?
Så tøv ikke - send en ansøgning hurtigst muligt via ansøgningslinket nedenfor. Husk, at du skal være logget ind på din profil for at søge. Finder vi dig relevant til stillingen, ringer vi til dig. Uanset hvad så får du svar på din ansøgning så hurtigt som muligt. Vi håber dog på din tålmodighed, hvis det trækker lidt ud. Det er vigtigt for os, at vi får lavet det helt rette match mellem borgeren og hjælperen.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte rådgiver Christel De Selsted Michaelis eller rekrutteringskonsulent Jonas Mortensen Tjelberg. Begge på telefon 36 34 79 00.

Vi er mennesker, der hjælper mennesker
DUOS hjælper mennesker i hverdagen og understøtter dem i svære situationer. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at vi skal sætte borgeren i centrum og opbygge tillid, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Vi glæder os til at høre fra dig.




Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok