Stilling: Hjælper Oprettet: 19-11-2021
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 119161
JobId: 130330
 
Arbejdssted: 4330 Hvalsø Køn: MK
Krav: Ikke ryger
 

Kort beskrivelse

Handicaphjælper søges til brødre med muskelsvind

Jobbeskrivelse

Weekendaflaster søges til to friske drenge med muskelsvind

En familie med to drenge på hhv. 5 og 6 år søger aflaster ca. en weekend om måneden eller efter behov i drengenes hjem beliggende i Hvalsø tæt på stationen.
Begge drenge har muskelsvind, hvoraf den ene er kørestolsbruger. Drengene er kognitivt alderssvarende, og er glade drenge som er klar på at have det sjovt.

Opgaverne består i at hjælpe drengene med praktiske opgaver heriblandt personlig hygiejne såsom toiletbesøg, forflytninger mellem diverse hjælpemidler, let træning/udspænding osv.

Herudover skal der skal hjælpes til med praktiske opgaver i hjemmet såsom rengøring, oprydning osv. Du vil også skulle deltage i eksempelvis legeaftaler og andet socialt uden for huset, hvor drengene har brug for hjælp.

Du vil mange gange skulle være en 'flue på væggen', som skal træde til, når der er brug for hjælp, blandt andet ved arrangementer uden for huset, men også når familien vil være sig selv.

Du vil både være i hjemmet sammen med hele familien, men når du og drengene er trygge ved det, vil du også skulle passe drengene alene.
Det vigtigste, at du har lyst til at være sammen med to glade drenge. Du må gerne kunne se dig selv i jobbet i en længere periode.

Arbejdstid
Timerne er sammenhængende over en hel weekend pr. måned - Weekenden aftales med familien
Vi søger en moden og ansvarsbevidst person som har erfaring med børn, der ønsker at have en dejlig weekend med drengene, mens forældrene tager væk.

Vagterne kan evt. deles mellem flere, så søg gerne, selvom du ikke kan en hel weekend. Der er også mulighed for at supplere med kortere vagter på hverdagseftermiddage samt i de øvrige weekender.
Familien ønsker en person der kan træde til ved ferie og sygdom.

Kan du se dig selv i jobbet?
Så tøv ikke - send en ansøgning hurtigst muligt via ansøgningslinket nedenfor. Husk, at du skal være logget ind på din profil for at søge. Uanset hvad så får du svar på din ansøgning så hurtigt som muligt. Det er vigtigt for os, at vi får lavet det helt rette match mellem borgeren og hjælperen.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte rådgiver Ole Kristensen eller rekrutteringskonsulent Didde Ewé Wegener, begge på 36347900. Tryk 5 og tryk 1.

Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at vi skal sætte borgeren i centrum og opbygge tillid, hvis vores ydelser skal have værdi.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok