Stilling: Hjælper Oprettet: 25-11-2021
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 119441
JobId: 130578
 
Arbejdssted: 3450 Allerød Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Fodboldglad hjælper med ADHD- og autsimeerfaring søges til dreng på 11

Jobbeskrivelse

Fodboldglad dreng søger aktiv hjælper
I Allerød bor en aktiv 11-årig dreng, der elsker fodbold. Han er diagnosticeret med ADHD og Tourettes, hvilket giver ham nogle udfordringer. Han søger derfor dig, der vil tilbringe noget tid med ham hver uge. Du skal sørge for, at han kommer til fodbold 2 gange om ugen og har det sjovt.

Du er − ligesom drengen − et aktivt menneske, men derudover er du også tålmodig og en fast støtte, da drengen har brug for dette.

Arbejdstid
Arbejdstiden er 6 timer om ugen. Du arbejder hver tirsdag og torsdag fra kl. 16.00-19.00. Det er de dage, hvor han går til fodbold.

Du er aldrig alene
Du får nemlig en fast rådgiver, som du altid kan søge råd og vejledning hos. Så selvom du ikke omgiver dig med kolleger, når du er på job, har du altid DUOS med dig.

Hos os kan du være sikker på, at der er ordnede forhold. Vi tilbyder god løn og pension samt ansvars- og arbejdsskadeforsikring. Du udvikler dig både personligt og fagligt hver dag, du er på job. Det kan du slet ikke undgå, når du er sammen med mennesker.

Kan du se dig selv i jobbet?
Så tøv ikke - send en ansøgning hurtigst muligt via ansøgningslinket nedenfor. Husk, at du skal være logget ind på din profil for at søge. Finder vi dig relevant til stillingen, ringer vi til dig. Uanset hvad så får du svar på din ansøgning så hurtigt som muligt. Vi håber dog på din tålmodighed, hvis det trækker lidt ud. Det er vigtigt for os, at vi får lavet det helt rette match mellem borgeren og hjælperen.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte rådgiver Ann Sønder på telefon 2981 5205 eller rekrutteringskonsulent Jonas Mortensen Tjelberg på telefon 3634 7900.

Vi er mennesker, der hjælper mennesker
DUOS hjælper mennesker i hverdagen og understøtter dem i svære situationer. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at vi skal sætte borgeren i centrum og opbygge tillid, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok