Stilling: Respiratorisk handicaphjælper Oprettet: 30-11-2021
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 119687
JobId: 130814
 
Arbejdssted: 2650 Hvidovre Køn: MK
Krav: Kørekort
Ikke ryger
 

Kort beskrivelse

Fuldtid - 3 vagter pr.uge af 12 timer pr.gang

Jobbeskrivelse

Vil du arbejde som respiratorisk handicaphjælper? 3 dage om uge, men stadig fuldtid

Om jobbet:
Vi søger en handicaphjælper der kan indgå i et velfungerende team, og som sammen vil være med til at skabe en god og tryg hverdag for en 40-årig kvinde, som er kørestolsbruger og med fuldt sprog.

Det drejer sig om 12 timers vagter i tidsrummet 08:00-20:00 og 20:00-08:00 i kvindens eget hjem i Hvidovre.

Jobbet består i daglig respiratorisk overvågning, og du er 2.hjælper på plejen i samarbejde med hjemmeplejen. Plejen er f.eks. at hjælpe bruger med at få serveret mad og drikke samt hjælp til at spise. De plejemæssige opgaver oplæres du også i under dine følgevagter.

Det er ikke et krav, at du har respiratorisk erfaring, da du vil blive sidemandsoplært i hjemmet. Oplæringen afsluttes med en evalueringsdag på RCØ (Glostrup Hospital), hvor dine kompetencer godkendes og du får autorisation til at arbejde som respiratorisk handicaphjælper.

Vi tilbyder dig fastansættelse, hvor du indgår i et team, og deltager i personalemøder ca. hver 3. måned. Derudover vil du få mulighed for sparring med fast rådgiver på vores kontor, som har ansvaret for din trivsel i din ansættelse hos DUOS.

Vagter:
Vagter efter gældende vagtplan, med pt. gennemsnitlig 3 x 12 timers vagt pr. uge.
Vi forventer ydermere, at holdet er selvdækkende, alle årets dage, og at man derfor også træder til i forbindelse med ens kollegaers ferier og sygdom. Du skal kunne arbejde d. 31/12 eller 1/1 dag eller nat.

Vi søger:
• Empati og positivitet
• Ikke-ryger/ kan undvære rygning
• Mødestabilitet, engagement og ansvarsbevidsthed
• Fleksibilitet i forhold til at tage ekstra vagter ved ferie og sygdom

Vi tilbyder:
• Ansvars- og arbejdsskadeforsikring
• Oplæring samt certificering på RCØ (Glostrup Hospital)
• Godt teamsamarbejde samt indflydelse på egne arbejdsdage.
• Ordnede forhold med løn, pension og øvrige ansættelsesforhold efter overenskomst

Arbejdssted: Hvidovre (Friheden)

Jobstart: snarest muligt. Jobsamtaler afholdes løbende.

Kan du se dig selv i jobbet?
tøv ikke - send en ansøgning hurtigst muligt via ansøgningslinket nedenfor. Husk, at du skal være logget ind på din profil for at søge. Finder vi dig relevant til stillingen, ringer vi til dig. Uanset hvad så får du svar på din ansøgning så hurtigt som muligt. Vi håber dog på din tålmodighed, hvis det trækker lidt ud. Det er vigtigt for os, at vi får lavet det helt rette match mellem borgeren og hjælperen.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Mette Høver på telefon 36 34 79 00.

Vi er mennesker, der hjælper mennesker
DUOS hjælper mennesker i hverdagen og understøtter dem i svære situationer. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at vi skal sætte borgeren i centrum og opbygge tillid, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok