Stilling: Pædagog Oprettet: 22-03-2022
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 124120
JobId: 134924
 
Arbejdssted: 2950 Vedbæk Køn: MK
Krav: Kørekort
Egen bil
Ikke ryger
 

Kort beskrivelse

Omsorgsfuld pædagog eller erfaren hjælper søges til mand med autisme

Jobbeskrivelse

Vil du være pædagogisk støtte for en glad og kærlig ung mand med autisme, så er det måske dig, vi søger

Manden har brug for en 1:1 støtte alle hverdage kl. 9.30-15.30 pga. autisme, retardering og sen udvikling. Han er en glad og kærlig ung mand, der har en god humor og som godt kan lide at sidde og male og høre musik. Særligt Medina er han glad for at høre og for synge i mikrofon til. Han har brug for faste og forudsigelige rammer samt tid og ro, så det vi søger hos dig som hans nye hjælper er tålmodighed og rummelighed, en indre ro og indføling, glæde og lethed, empati og evnen til at være i nuet, være kreativ og meget gerne have en fjollet humor, som I kan dele.

Han kan være lidt impulsstyret og kan ikke overskue for store forsamlinger, han har det derfor bedst ved 1:1 støtte. Hvis han ikke bliver forstået helt, så laver han tegn til tale. Det er godt at være i lidt god fysisk form, da han som nævnt, er impulsstyrret og man skal derfor have et vågent øje sammen med ham.
Der er mindre opgaver i fht. personlig pleje med lidt hjælp til tøj mm. Det er vigtigt du har kørekort og hvis du har mulighed for at sætte din bil til rådighed vil det være at foretrække.

Arbejdstid:
18 timer om ugen
6 timer pr. gang kl. 9.30-15.30
I opstartsfasen vil det være få timer af gangen hvor man bliver oplært af den nuværende hjælper og for at lære ham bedre at kende, inden man er alene med ham.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte rådgiver Christel De Selsted Michaelis eller rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Schøler. Begge på telefon 36 34 79 00 tryk 5 og herefter 1.

Du er aldrig alene
Du får nemlig en fast rådgiver, som du altid kan søge råd og vejledning hos. Så selvom du ikke omgiver dig med kolleger, når du er på job, har du altid DUOS med dig.

Hos os kan du være sikker på, at der er ordnede forhold. Vi tilbyder løn og pension efter overenskomst samt ansvars- og arbejdsskadeforsikring. Du udvikler dig både personligt og fagligt hver dag, du er på job. Det kan du slet ikke undgå, når du er sammen med mennesker.

Kan du se dig selv i jobbet?
Så tøv ikke - send en ansøgning hurtigst muligt via ansøgningslinket nedenfor. Husk, at du skal være logget ind på din profil for at søge. Finder vi dig relevant til stillingen, ringer vi til dig. Uanset hvad så får du svar på din ansøgning så hurtigt som muligt. Vi håber dog på din tålmodighed, hvis det trækker lidt ud. Det er vigtigt for os, at vi får lavet det helt rette match mellem borgeren og hjælperen..

Vi er mennesker, der hjælper mennesker
DUOS hjælper mennesker i hverdagen og understøtter dem i svære situationer. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at vi skal sætte borgeren i centrum og opbygge tillid, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok