Stilling: Pædagog Oprettet: 06-04-2022
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 124605
JobId: 135368
 
Arbejdssted: 2000 Frederiksberg Køn: MK
Krav: Kørekort
 

Kort beskrivelse

Pædagog eller pædagogstuderende søges til dreng med muskelsvind

Jobbeskrivelse

Pædagog eller pædagogstuderende søges til støtte af 10 årig dreng med muskelsvind

Vi søger en støtteperson til en dreng på 10 år der har muskelsvind - Spinal muskelatrofi type I / II (SMA I / II) . Som følge af hans sygdom har han omfattende funktionsnedsættelse hvilket gør, at han skal have hjælp til at alle former for daglig pleje, overvågning af vejrtrækning, stillingsskift, forflytning, tilpasning af siddestilling mv. Dette står hans faglærte hold for, som hjælper ham 24 timer i døgnet, denne del indgår du ikke i.

Drengen går i skole til daglig. Han er kognitiv normalt begavet. Han kan selv køre sin el-kørestol over kortere afstande indendørs, men får hjælp til længere afstande og udendørs.
.
Det er væsentligt, at du har en specialpædagogisk uddannelse eller kompetencer (som studerende, der er i gang med en relevant faglig uddannelse).

Det er et plus, men ikke et krav, at du har kendskab til drengens diagnose.

Det er vigtigt, at du som støtte for denne dreng er i stand til at arbejde med de udviklingsmål der er sat for ham og at du er indstillet på at indgå i det opfølgningsarbejde der følger med.

Opgaven
Din opgave som støttekontaktperson vil blive at støtte drengen i forskellige aktiviteter grundet hans funktionsnedsættelse.
Drengens vedvarende behov for voksenstøtte i dagligdagen ses bl.a. når han skal være social sammen med andre. Han har svært ved at tage kontakt til jævnaldrende. Han har stor erfaring i samvær med voksne, men har relativt få erfaringer i samvær med jævnaldrende. Han fremtræder umoden i det sociale samvær med jævnaldrende, dels fordi han ikke har øvelse, dels fordi han har meget lang latenstid. Latenstiden og en beskrevet tendens til at tænke sig grundigt om og blive ved et emne, at han kan vente så længe med at svare, at samtalepartneren er videre til næste emne eller ikke forventer et der kommer et svar.

Som støtte for drengen skal du støtte og snakke med ham om fritidsaktiviteter borger kan have interesse i. Det er vigtigt at du kan tage initiativ og sørge for at give drengen valgmuligheder. Her udover skal du hjælpe ham til at have venneaftaler i fritiden uden forældres tilstedeværelse, hvori han støttes til at indgå i social interaktion med andre børn.


Arbejdstid:
3,5 timer hver lørdag kl. 9.15 - 12.45, hvor drengen skal til og fra kodning. Nærmere aftales med familien.

Du er aldrig alene
Du får nemlig en fast rådgiver, som du altid kan søge råd og vejledning hos. Så selvom du ikke omgiver dig med kolleger, når du er på job, har du altid DUOS med dig.
Hos os kan du være sikker på, at der er ordnede forhold. Vi tilbyder løn og pension efter overenskomst samt ansvars- og arbejdsskadeforsikring. Du udvikler dig både personligt og fagligt hver dag, du er på job. Det kan du slet ikke undgå, når du er sammen med mennesker.

Kan du se dig selv i jobbet?
Så tøv ikke - send en ansøgning hurtigst muligt via ansøgningslinket nedenfor. Husk, at du skal være logget ind på din profil for at søge. Finder vi dig relevant til stillingen, ringer vi til dig. Uanset hvad så får du svar på din ansøgning så hurtigt som muligt. Vi håber dog på din tålmodighed, hvis det trækker lidt ud. Det er vigtigt for os, at vi får lavet det helt rette match mellem borgeren og hjælperen.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte rådgiver Christina Jensen eller rekrutteringskonsulent Cathrine Lundbak Olesen, vi træffes begge på telefon 36 34 79 00, tryk 5 og tryk 1.

Vi er mennesker, der hjælper mennesker
DUOS hjælper mennesker i hverdagen og understøtter dem i svære situationer. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at vi skal sætte borgeren i centrum og opbygge tillid, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Vi glæder os til at høre fra dig.


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok