Stilling: Hjælper Oprettet: 09-05-2022
Job start: Annoncenr: 125785
 
Arbejdssted: 3500 Værløse Køn: MK
Krav: Kørekort
 

Kort beskrivelse

Flexi-Hjælp søger weekendhjælper og afløser

Jobbeskrivelse

Handicaphjælper - stabil, omhyggelig, loyal og med godt humør - søges og gerne med mulighed for afløsning ved ferie og sygdom hos min faste hjælper.

Jeg søger en stabil og flexibel hjælper fra starten af juni måned ca. 8 timer hver anden søndag samt gerne afløser ved ferie og sygdom.

I weekends er arbejdsopgaverne primært rengøring og lettere havearbejde / snerydning. Der kan også være behov for ledsagelse i forbindelse med mine aktiviteter.

Jeg er et rimeligt aktivt menneske, der lever det liv, jeg kan ønske mig. For at kunne leve dette har jeg brug for hjælpere til at assistere mig i mange af de praktiske og personlige hindringer / udfordringer, mit handicap byder mig.
Det kan oplyses, at jeg ud over et konsulentjob og mødeaktivitet beskæftiger mig med fotografi, museumsbesøg, ture i naturen med min hund og selvfølgelig middage med gode venner - hvor jeg dog sjældent har mine hjælpere med.

Jeg bevæger mig en del i vores lokale svømmehal og er kørerstolsbruger på grund af et medfødt handicap.

Ordenssans, tålmodighed, loyalitet, renlighed og mødestabilitet er vigtige elementer i jobbet. At hvile i sig selv og have situationsfornemmelse er ønskelige kvaliteter hos en kommende hjælper.
.
Erfaring fra tidligere hjælperjob er ikke nødvendigt. Noget teknisk / praktisk kendskab ønskes.

Kørekort med køreerfaring og godt humør er derimod nødvendigt. Jeg forventer, at ansøgere er røgfrie på jobbet.

Det søgte ansættelsesforhold ønskes, såfremt ”kemien” mellem os er i orden, af længere varighed. Kun seriøse henvendelser ønskes - alle seriøse ansøgere vedlagt e-mail får tilbagemelding.

Jeg venter spændt på din skriftlige ansøgning, hvori du beskriver lidt om dig selv, interesser og forventninger til fremtiden :-)

Samtaler vil finde sted løbende.

De bedste hilsener
Lotte

lotte.p@webspeed.dk

Bemærk: Din ansøgning formidles direkte til brugeren og ikke via DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok