Stilling: Hjælper Oprettet: 16-09-2022
Job start: Efter aftale Annoncenr: 130645
 
Arbejdssted: 2860 Søborg Køn: Kvinde
Krav: Kørekort
Egen bil
 

Kort beskrivelse

Hjælper til synshandicappet kvinde i Gladsaxe

Jobbeskrivelse

Er du en person, som kan se dig selv gøre en forskel hos en synshandicappet kvinde i fyrrerne med to hjemmeboende mindre børn, har du mulighed for at blive hjælper hos mig og derved blive en del af et hjælperteam.  

Jobbet består i at støtte op omkring mig og mine to piger på 5 år og 9 år, således at mor/barn-tilknytningen sikres. Du skal bistå mig i opgaverne omkring mine børn bl.a. lektielæsning og øvrige praktiske ting i hjemmet herunder rengøring og aktiviteter ud af huset med børnene (ledsagelse til spejder, svømmeundervisning m.m). 

Du er således med til at skabe en god hverdag for mig og begge mine børn. Du får mulighed for at udvikle dine personlige kompetencer og opbygge en relation til min familie, som du forhåbentlig vil følge over tid.  

Vi kan tilbyde et job i en velfungerende familie bestående af mor, 2 børn, 2 marsvin og vores førerhund.  

Arbejdstiderne ligger som udgangspunkt mandag fra kl. 14.00 – 20.00 og tirsdag fra kl. 14.00 - 20.00 samt afløsning ved ferie, sygdom osv. Man skal være klar på at ledsage børnene til fritidsaktiviteter. 

Jeg søger en moden hjælper der besidder evnen til at skabe tillid, og som der er mødestabil og indstillet på fleksibilitet. Det vil være en fordel, hvis du har kørekort samt egen bil vi kan køre i efter aftale, men det er ikke noget krav.  

Opstart efter aftale. 

I forbindelse med en eventuel ansættelse indhenter vi straffe- og børneattest. Hjælperne ansættes efter FOA's overenskomst og aflønnes efter disse takster og DUOS varetager lønudbetaling og ansættelsesforhold.


Bemærk: Din ansøgning formidles direkte til brugeren og ikke via DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok