Stilling: Pædagog Oprettet: 23-12-2022
Job start: Fredag d. 03-02-2023 Annoncenr: 133310
JobId: 143840
 
Arbejdssted: 3070 Snekkersten Køn: MK
Krav: Ikke ryger
 

Kort beskrivelse

Pædagog søges til dreng med Aspergers og ADHD, 30 timer/ugentligt

Jobbeskrivelse

Til en dreng på 9 år søger vi dig der er pædagog, eller erfaren medarbejder, som har god erfaring med borgere der har Aspergers syndrom og ADHD

Til en skøn dreng i Snekkersten, søger vi dig som har lyst til at være aktiv og lege med en skøn dreng. Han går ikke så meget i skole, da han ofte føler der er for meget larm, og at det kan være svært at rumme. På en god dag, rummer han at være afsted til kl. 12-13 stykker, men på mindre gode dage, kan han ikke være der så længe. Da han har svært ved krav, er det vigtigt at du på trods, kan sætte tydelige grænser og har tålmodighed.

Af aktiviteter holder han af at cykle, gå ture, og spille. Han interesserer sig for Ægypten, stranden, skaterparker, crossfit, svømning mm. Han er en kærlig dreng der er tillidsfuld, social, empatisk, sjov og snakker meget.

Arbejdstid:
30 timer pr. uge, fordelt på alle hverdage kl. ca. 13-19. Her henter man ham i skolen og tager hjem sammen med ham.

Du er aldrig alene
Du får nemlig en fast rådgiver, som du altid kan søge råd og vejledning hos.
Hos os kan du være sikker på, at der er ordnede forhold. Vi tilbyder løn og pension efter overenskomst samt ansvars- og arbejdsskadeforsikring. Du udvikler dig både personligt og fagligt hver dag, du er på job. Det kan du slet ikke undgå, når du er sammen med mennesker.

Kan du se dig selv i jobbet?
Så tøv ikke - send en ansøgning hurtigst muligt via ansøgningslinket nedenfor. Husk, at du skal være logget ind på din profil for at søge. Finder vi dig relevant til stillingen, ringer vi til dig. Uanset hvad så får du svar på din ansøgning så hurtigt som muligt. Vi håber dog på din tålmodighed, hvis det trækker lidt ud. Det er vigtigt for os, at vi får lavet det helt rette match mellem borgeren og hjælperen.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte rådgiver Christel De Selsted Michaelis eller rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Schøler. Begge på telefon 36 34 79 00. Tryk 5 og herefter 1.

Vi er mennesker, der hjælper mennesker
DUOS hjælper mennesker i hverdagen og understøtter dem i svære situationer. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at vi skal sætte borgeren i centrum og opbygge tillid, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Vi glæder os til at høre fra dig.


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok