Stilling: Pædagog Oprettet: 10-01-2023
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 133675
JobId: 144246
 
Arbejdssted: 2600 Glostrup Køn: Kvinde
Krav: Kan undvære rygning
 

Kort beskrivelse

Pædagog eller erfaren hjælper til 8 årig dreng i Glostrup

Jobbeskrivelse

Har du erfaring og interesse med at arbejde med børn med autisme, så kan du komme til at gøre en stor forskel for denne dreng og hans familie. 

Om jobbet
Drengen på 8 år og hans familie bor i Glostrup. Familien har fået bevilliget 7,5 timers pædagogisk støtte pr. uge. Vi søger derfor dig, der har lyst til at bringe dine pædagogiske kompetencer i spil i arbejdet med at hjælpe ham 1:1 og derved løfte livskvaliteten for ham og familien. 

Om opgaven
Din pædagogiske opgave vil være at støtte drengen uden at overstimulere ham. Det er vigtigt at du er god til at aflæse drengen i forhold til, hvor meget interaktion han har overskud til på den enkelte dag. 
Jeres tid sammen vil primært være i hjemmet til at starte med, da drengen ikke bryder sig om at forlade huset. 

I forbindelse med måltider er det vigtigt, at rutinen fastholdes og at der ingen overraskelser er. Du vil ind imellem skulle smøre hans mad. 

Om borgeren
Drengen er ikke i skole lige nu, men det forventes at han skal starte på en behandlingsskole i løbet af foråret. 
Han er en sensitiv dreng og han har derfor opbygget nogle rutiner for at passe på sig selv. 
Drengen interesserer sig meget for superhelte, Minecraft, LEGO og YouTube, så det vil være en fordel, at du deler disse interesser med drengen, men ikke et krav. Køn og alder er underordnet, da det kommer an på kemi og interaktionen mellem dig og drengen. 

Om dig 
Du er uddannet pædagog eller også er du ufaglært med særlig erfaring med autisme. 

Som menneske er du tålmodig og du er tydeligt i dit kropssprog og din kommunikation. På den måde vil drengen have nemmere ved at aflæse dig. 
Du har forståelse for at drengen er sansesensitiv, så du kan tage hensyn i forhold til at mindske dufte osv., når du skal på vagt. 

Arbejdstid 
Jobbet består af 7,5 timer pr. uge, hvor du vil have ca. 2 vagter pr. uge. Vagterne vil være på 3-4 timer ad gangen fordelt på hverdagseftermiddage samt weekender – alt afhængig af hvad du kan byde ind med. 

Hverdagsvagterne vil typisk være fra ca. kl. 15.00 til 18.00.
Weekendvagterne vil typisk være om formiddagen. Vagterne planlægges nærmere med familien. 

Vi tilbyder 
Du bliver en del af en ambitiøs virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Karina Lundsgaard på tlf. 36 34 79 00. Tryk 5 og derefter 1.

Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål ved at læse her FAQ link 

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok