Stilling: Social- og sundhedsassistent Oprettet: 13-01-2023
Job start: Fredag d. 13-01-2023 Annoncenr: 133795
JobId: 144338
 
Arbejdssted: 2000 Frederiksberg Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Sundhedsfaglig person søges i weekender til to drenge på Frederiksberg

Jobbeskrivelse

En familie på fem på Frederiksberg, søger en empatisk, stærk og stabil sundhedsfaglig medarbejder til at indgå i deres hverdag, og aflaste dem med de to ældste børn på 11 og 13 år, der begge er handicappede. 

Begge drenge er kognitivt alderssvarende, men sidder i kørestol og har mistet deres talesprog. De har brug for dig, der har plejeerfaring, og som både kan være deres hjælp og støtte til stort og småt praktisk i hverdagen, og samtidig kan være deres legekammerat og voksenstemme, der kan få dem til at grine højt af dårlige vittigheder.  
Den ældste har brug for trygheden ved en kendt voksen omkring sig. Han er glad for at få læst højt og fortalt fantasihistorier, og elsker at komme ud og høre musik eller i teater.  
Lillebror har mere fart på. Han elsker sin iPad og PlayStation, at komme i Tivoli eller biografen, gerne sammen med venner, og giver masser af både medspil og modspil til de voksne omkring ham. 

Hos familien passer du én af drengene, når du er på arbejde. Du vil derfor blive lært grundigt op som primær hjælper på en af de to drenge, og så med tiden lære også at kunne hjælpe den anden af brødrene.  
 

Det er en fordel, hvis du bor tæt på Frederiksberg og er tidsmæssig fleksibel.  
Familien har i øvrigt også en svaghed for godt humør og initiativ.  

I jobbet vil du komme tæt på alle i familien, også den fireårige lillesøster, hvorfor det er vigtigt, at du kan lide dem, og at de kan lide dig :-)  

Familien ønsker udelukkende ansøgere, der kan være hos dem i mindst et år. Der er mulighed for løn efter kvalifikationer.  
Jobbet er med tiltrædelse snarest. 

Ansøgere, der har engelsk som modersmål, opfordres også til at søge stillingen. 

Arbejdstid 
Timerne vil ligge hver anden weekend: 

Fredag 16-20 

Lørdag 09-17 

Søndag 10-20 

Vi tilbyder 
Du bliver en del af en ambitiøs virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og pr. 1. oktober 2022 bliver sundhedsforsikring en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega? 

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. 

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Aase Petersen på 36347900, tryk 5 og dernæst tryk 1 eller læs mere om rekrutteringsprocessen og arbejdet i DUOS her: FAQ link 

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi. 

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. 

Læs mere om DUOS på www.duos.dk 

 


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok