Jobbeskrivelse
Pædagog søges til en pige på 7 år, til udeaktiviteter
Vi søger en pædagog som har lyst og tålmodighed til at skabe en god relation. Pigen er under udredning for autisme og ADHD, hun er motorisk og sprogligt forsinket. Grundet hendes manglende sprog bruger hun tegn til tale. Pigen kan være meget utryg når hun skal lære nye at kende, så derfor er det vigtigt at du har mod på at bygge en tryg relation til hende.
Opgaven: Når i er sammen, vil aflastningen være ude for hjemmet. Derfor vil timerne sammen med hende være på legeplads, hoppe på trampolin, køre med tog, tage i dyrehaven eller ind til byen og få lidt at spise. Der er personlig pleje i opgaven.
Arbejdstid: 4 timer hver anden weekend kl. 10-14
Kan du se dig selv i jobbet? Så tøv ikke - send en ansøgning hurtigst muligt via ansøgningslinket nedenfor. Husk, at du skal være logget ind på din profil for at søge. Finder vi dig relevant til stillingen, ringer vi til dig. Uanset hvad så får du svar på din ansøgning så hurtigt som muligt. Vi håber dog på din tålmodighed, hvis det trækker lidt ud. Det er vigtigt for os, at vi får lavet det helt rette match mellem borgeren og hjælperen.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Schøler på telefon 36 34 79 00 #5 #1 Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: https://duos.dk/faq/
Vi er mennesker, der hjælper mennesker DUOS hjælper mennesker i hverdagen og understøtter dem i svære situationer. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at vi skal sætte borgeren i centrum og opbygge tillid, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Vi glæder os til at høre fra dig.
|