Stilling: Hjælper Oprettet: 19-01-2023
Job start: Torsdag d. 19-01-2023 Annoncenr: 133902
JobId: 144478
 
Arbejdssted: 2000 Frederiksberg Køn: Kvinde
 

Kort beskrivelse

Har du lyst til at hygge og lege med en 5-årig pige på Frederiksberg?

Jobbeskrivelse

Vil du være med til at gøre en forskel for en 5-årig pige, der lider af en gensygdom?

Om jobbet
Den 5-årige pige bor på Frederiksberg sammen med sin familie. Hun har en gensygdom, der gør, at hun hverken er kognitivt eller motorisk alderssvarende. Hun kan ikke gå eller kravle, da hun har meget bløde muskler. Derfor er det svært for hende at bruge musklerne rigtigt. Hun har ikke noget verbalt sprog. Når I først får lært hinanden at kende, vil du ud fra hendes lyde kunne genkende, når hun er ked af det, træt osv. Hun skal også have hjælp til at spise, og du vil få vist nogle simple træningsmetoder, som familien bruger i det daglige.  

Pigen går i specialbørnehave, og du skal blandt andet hjælpe familien med at hente hende i børnehaven og hygge og lege med hende, give hende mad, gå ture mm.

Om dig

Du må meget gerne have erfaring med at arbejde med børn. Derudover er du meget ansvarsfuld og kan udvise omsorg for den lille pige.

Arbejdstid 
Stillingen er på ca. 7-11 timer pr. uge. Du vil i gennemsnit skulle tage 1-2 hverdagsvagter + 1 weekend pr. måned fordelt på følgende tidspunkter: 

Hverdage: 15-19

Weekender: 10-16 ( + en weekend med 24 timer).

Du bliver en del af et team med 4 andre hjælpere på teamet og I deler vagterne mellem jer. Vagtplanen planlægges sammen med rådgiver og teamet. 


Vi tilbyder
Du bliver en del af en ambitiøs virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og pr. 1. oktober 2022 bliver sundhedsforsikring en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Annitta Madsen på 36347900 -tryk 5 og 1. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok